
Hannah Schneider
Inger Christensens lyrik er præget af en dyb musikalitet og er båret af en stor form- og sprogbeherskelse. Et af hendes hovedværker, digtsamlingen ’Alfabet’ fra 1981 er ingen undtagelse.
”Abrikostræerne findes/Abrikostræerne findes”
I ’Alfabet’ følger digtenes begyndelsesbogstaver alfabetet. Men at skrive sådan, krævede at Christensen kunne finde en måde at arrangere det på, et system, som det havde mening for digteren at undersøge. Det blev til Fibonaccis talrække, hvor versene i strofer ordnes efter talrækken 1, 2, 3, 5, 8, 13 osv., hvor hvert ciffer er lig summen af de to foregående.
På nORD taler musikken med lyrikken, når Hannah Schneider uropfører et værk inspireret af ’Alfabet’. Sproget bliver til i en musikalsk bevægelse, når Schneider går på scenen med fire musikere, rapperen Babak Vakili m.fl. Et værk, der introducerer og åbner ’Alfabet’ op for både Christensen-kenderen og den Christensen-nysgerrige.
Hannah Schneider: Sang, synths og elektronik
Nicolaj Kornerup : Piano, elektronik
Kirstine Schneider: Violin
Live Johansson: Cello
Anna Rømer: Guitar
Oplæsning og ord:
Søren Ulrik Thomsen
Marie Bach Hansen
Babak Vakili
Hannah Schneider (DK) f. 1982. Schneider er en banebrydende singer-songwriter. Hun er anerkendt for sin alternative popmusik og har udgivet tre albums i eget navn.
Hun er også en del af den nye elektroniske duo Ayowa, som har høstet stor anerkendelse i udlandet. Hun har desuden nyfortolket musikken til Kjeld Abells 'Melodien der blev væk', som blev opført på Nørrebro Teater i 2016.
Tilføj kommentar