NORD 2019

Fodbold og fiktion - 40 år med ’Fodboldenglen’

Af: Biblioteket 5. Sep 2019 0 kommentarer
Ganske få fodboldbøger i fiktionen har opnået samme status som ’Fodboldenglen’ af Hans-Jørgen Nielsen i den vanskelige genre sportslitteratur. Hvad er det værket kan, og hvordan kombineres sportens og litteraturens æstetik i læseværdige lykketræf?

Til at kortlægge ’Fodboldenglen’ bemærkelsesværdige status i litteraturhistorien gæster forfatter Morten Pape (DK) og redaktør Peter Christensen (DK) NORD til en samtale med forfatter og journalist Asker Hedegaard Boye (DK). Henrik Liniger (DK), kendt som kommentator på DR Sporten, vil læse op fra ’Fodboldenglen’.

Hans-Jørgen Nielsen måtte stå på mål for en del virak omkring romanens politiske og autobiografiske passager, ud over at værket også var mere end en henkastet opfordring til, at de intellektuelle gerne måtte begynde at bruge den udvendige side af hovedet. 

Fodbold og fiktion i vellykket samspil - hvad skaber en god fodboldbog?

Hvordan kan slut 70’ernes fodboldarena afbilde og give dybde til aktuelle emner som køn, klassekamp, kunst og kærlighed?  Hvilke inspirationer har ’Fodboldenglens’ opfanget i den nordiske litteratur? Hvordan omsættes fodboldens mange facetter til langtidsholdbare fortællinger?

Disse spørgsmål og mange flere udfoldes og besvares af scenens tre fodboldkyndige forfattere.

”Fodboldenglen er måske den yngste danske roman, der for alvor kan kaldes en klassiker. Og den er stadigvæk et brag af en roman, et pragteksempel på den fortællende prosas evne til at trænge ind i en tid, fortolke den, forstå den, og give den videre.”
- Information

HANS-JØRGEN NIELSEN (DK) (f. 1941-1991). En af efterkrigstidens mest markante forfattere. Udgav i 1963 ’Haiku: introduktion og 150 gendigtninger’ og i 1965 kom debuten i eget navn med digtsamlingen ’at det at/læsealbum’, en række avantgardistiske/konkretistiske digte. Siden udgav han flere digtsamlinger, et par romaner og en håndfuld essaysamlinger. Efter en skønlitterær pause i størstedelen af halvfjerdserne udkom i 1979 ’Fodboldenglen’, en generationsroman om det venstredrejede årti og om den fodboldgale barndom og opvækst i efterkrigstidens Amager. Romanen blev Hans-Jørgen Nielsens gennembrud på den bredere scene og er en nyklassiker i dansk litteraturhistorie.

Foto af Morten Pape: Les Kaner
Foto af Peter Christensen: Ida Balslev Olsen
Foto af Henrik Liniger: Privatfoto

 

NORD 2019 er støttet af:

 

Tilføj kommentar

Materialer: