nORD 2017

Emeli Bergman

Af: Biblioteket 28. Aug 2017 0 kommentarer
Kom og hør Emeli Bergman, når hun gæster nORD og fortæller om sin forfatterdebut med novellesamlingen "Salt".

MED ÅBNE ØJNE UNDER VAND. Havvandet ved Öland har en saltholdighed, der svarer til det menneskelige øje, så man kan holde øjnene åbne under vandet, uden at det svider eller skader synet. Samme kvalitet har Bergmans noveller: At kunne se direkte – uden forhindringer – på det, der ellers er smertefuldt.

Bergmans noveller er som ni krystaller, der står helt klart og ligger som saltflager på tungen. I titelnovellen "Salt" blandes sorgen over, og smerten i, at skulle abortere et barn, med familiefester og sommerferiebadeture: sorgen er en del af livet, som man leve med. Tab kan ikke skubbes væk.

Emeli Bergman er svensk, men det er på dansk, hun forfatterdebuterer med novellesamlingen "Salt". Det er en stærk debut, der skriver følelser frem i et fint poetisk sprog. Noveller, der kredser om tab, klasseskel, seksualitet, familie og sorg.

”Hun har en ren sproglig fornemmelse, Emeli Bergman. Der er noget tidløst, noget klassisk over Bergmans fortællinger.”
- Citat: Kristeligt Dagblad

Mød Emeli Bergman, når hun gæster nORD.

 

nORD 2017 er støttet af:

Tilføj kommentar

Materialer: