NORD 2019

Dorthe Nors

Af: Biblioteket 27. Aug 2019 0 kommentarer
Hun har læsere i hele Europa og er som en af få danske forfattere brudt igennem i USA. Mød Dorthe Nors på NORD.

DORTHE NORS (DK) (f. 1970) er cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Hun debuterede i 2001 med kærlighedsromanen ’Soul’ og har siden udgivet flere romaner og novellesamlinger.  I 2013 fik hun sit store amerikanske – og siden internationale – gennembrud, efter hun, som den første danske forfatter nogensinde, fik trykt en novelle i det prestigefyldte amerikanske tidsskrift ’The New Yorker’. Hun var i 2017, ligeledes som den første danske forfatter, finalist til The Man Booker International Prize, og hendes bøger er i dag solgt til udgivelse i flere end 17 lande. Dorthe Nors’ prosa er kendetegnet ved at være fortættet og præcis, og kan være overrumplende i sine humoristiske tvists og mørke dybder. Hun har senest udgivet novellesamlingen ’Kort over Canada’.

Dorthe Nors på NORD

Dorthe Nors, Danmarks internationale forfatterstjerne, gæster NORD til en samtale med dette års modtager af P.O. Enquist-prisen og Jonas Hassen Khemiri (S). Både Dorthe Nors og Jonas Hassen Khemiri har tidligere modtaget prisen. Nu mødes de til en samtale om, hvad det betyder at modtage en pris som denne. Og hvad det betyder at ens forfatterskab får et liv i en international kontekst. Samtalen modereres af kulturjournalist ved DR, Tore Leifer.

Foto: Petra Kleis
 

NORD 2019 er støttet af:

 

 

 

Tilføj kommentar

Materialer: