nORD 2017

Annette Herzog

Af: Biblioteket 28. Jun 2017 0 kommentarer
Annette Herzog (f. 1960) dansk/tysk forfatter. Uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og Akademie für Kindermedien i Tyskland.

Annette Herzog debuterede i 2000 og har skrevet mere end 30 børne- og ungdomsbøger. Et af de gennemgående temaer i Herzogs forfatterskab er det udsatte barn. Ikke nødvendigvis socialt udsat, men et barn som mangler en voksen at støtte sig til, og derfor må skabe sig orden eller identitet på egen hånd. 

Har vundet flere priser
Annette Herzog har været nomineret og vundet flere priser. I 2013 udkom "Pssst!", en grafisk roman om 14 årige Viola og hendes liv. "Pssst!" vandt Pingprisen i 2014 og er netop i år normineret til Tysklands børne- og ungdomslitteraturpris.

Hjertestorm. Stormhjerte
Annette Herzog er aktuel med efterfølgeren til "Pssst!", "Hjertestorm. Stormhjerte", som i år er normineret til Nordisk Råds litteraturpris. Romanen er en poetisk kærlighedshistorie set fra 14-årige Viola og Storms perspektiv. Første del er illustreret af Katrine Clante, hvor vi følger Violas genvordigheder og Rasmus Bregnhøi har illustreret Storms kvaler. Det er en gribende og poetisk fortælling om den første forelskelse, og de glæder og sorger der følger med. Hvordan får man sagt dét til den pige eller dreng man er forelsket i? Viola og Storm er i puberteten og hormonerne flyver rundt, og det beskriver Herzog indlevende og troværdigt. Foruden Viola og Storms kærlighedskvaler er der afsnit om alt fra kærlighed i andre kulturer, store filosoffers forskellige syn på kærlighed samt store skønlitterære klassikere som Romeo og Julie og Anna Karenina.

Annette Herzog gæster nORD 2017, sammen med Rasmus Bregnhøi, med romanen "Hjertestorm. Stormhjerte". Det sker i det lukkede skoleprogram.  

 

nORD 2017 er støttet af:
Statens Kunstfond

Tilføj kommentar