Woodstock 50 år

12.06.20
Woodstock-festivalen havde 50-årsjubilæum i 1969 og det blev markeret med et luksusbokssæt.

af musikbibliotekar Daniel Bøtcher

Festivalfacts

Festivalen, som vi i dag bedst kender som Woodstock, hed oprindeligt Woodstock Music and Art Fair og blev beskrevet som: ”An Aquarian Exposition: 3 Days of Peace & Music”. Festivalen blev afholdt i dagene 15. til 18. august 1969 på den amerikanske østkyst i den lille by Bethel beliggende i staten New York. Efter en del forsøg på at finde et passende sted at afholde festivalen, endte man med at leje sig ind hos farmeren Max Yasgur under påskud af, at der ville komme 50.000 deltagere. Der endte med at komme omkring 400.000. Det gav festivalarrangørerne store udfordringer i forhold til logistikken. Der var dårlige kørselsmuligheder og meget lidt plads på festivalgrunden. Mange deltagere betalte ikke entre, da man nemt kunne gå ind på området uden at vise billet. Oven i dette var der store udfordringer i forhold til vejret, da det regnede det meste af tiden i de fire dage festivalen forløb. Arrangørerne var nærmest bankerot efterfølgende og klarede kun den dårlige økonomiske situation ved at lave filmen om Woodstock fra 1970.

Kulturel milepæl

Selvom festivalen havde store problemer, har det ikke afholdt den for at stå som en af musikhistoriens største og vigtigste øjeblikke. Det er den festival, der er grundstenen til alle større musikfestivaler i dag. Det skyldes måske den Oscar-nominerede dokumentarfilm om festivalen, instrueret af Michael Wadleigh. Woodstockfilmen var ment som et sandhedsvidne. En form for generationsfilm, der skulle samle alle hippier både dem der var der, men især alle dem, der ikke var der. Filmen er en udmærket fortolkning af festivalen og viser også mange af dens forskellige koncerter. Men det er ikke alt, der er med.

En myte?

Andy Zax der har sammensat bokssættet og været med til at restaurere optagelserne og mixe dem på ny, stiller i bokssættets indledende essay


”At this time, if you will…” spørgsmålstegn ved, hvad Woodstock egentligt var, og hvad der i dag er myte. Han skriver, at festivalen ikke blev afholdt i byen Woodstock, og at filmen ikke havde meget med selve festivalen at gøre. Der var mange af de optrædende, der ikke blev filmet og især publikum er en udeblivende faktor, og de var ifølge de optrædende en ligeså stor del af festivalen, som de optrædende. Roger Daltrey fra The Who sagde det dirkete: ”The stars of the Woodstock were the audience”.

Falske musikoptagelser

Zax beskriver meget interessant i sit essay, at mange af forsøgene på at dokumentere musikfestivalen, herunder filmen og de mange efterfølgende soundtracks og livealbums, er falske. Falske i den forstand, at nogle af musikerne senere overdubbede originaloptagelserne, eller i få tilfælde genindspillede koncerter i studier. Det kan der være mange grunde til, dårlige vejrforhold, dårlig lyd eller optrædende der måske var for skæve til, hvordan de selv i bakspejlet havde lyst til at fremstå. Men ifølge Andy Zax er dette bokssæt, et mere sandt vidne om Woodstock Festivalen:”This box contains the sounds of a historical event unfolding in all of its confusing and contradictory glory and in a manner that transends technical shortcomings.”

Fed musikalsk oplevelse

Man skal dog huske, at Woodstock især er en musikalsk oplevelse. Og det er virkelig en fed musikalsk oplevelse. De ti cd’er præsenterer en stjernerække af musikere og performere her samlet på en udgivelse. Der er flere timers lytteguld at gå i dybden med. Mine personlige favoritkoncerter er Ravi Shankar, Creedence Clearwater Revival, Janis Joplin, Sly & The Family Stone, The Who, Jefferson Airplane, The Band, Crosby, Stills, Nash & Young og Jimi Hendrix.

Janis Joplins wah-wah pedaler forsvandt

Det er grundlæggende ret interessant at lytte til hele bokssættet, især de mange bekendtgørelser fra scenen imellem koncerterne. Nogle er sjovere end andre, men de vidner om festivalsituationen. I det mere humoristiske leje, bliver der spurgt efter Janis Joplins wah-wah pedal, en fra publikum har åbenbart taget den og Joplin har vedkommendes nøgler at bytte med. I det lidt mindre humoristiske leje bliver der imellem mange af koncerterne advaret om, at der er ”Bad Acid”, dårlig syre i omløb. Der advares mod blå piller og fortælles om ambulancer, der er på vej, og at folk skal forholde sig roligt, hvis de har taget den dårlige syre. Det er muligvis indvarsling af en ny tid og afslutningen på Peace and Love og the Summer of Love. Få dage inden Woodstockfestivalen myrdede kærlighedskulten, ledet af Charles Manson, brutalt den kendte skuespiller Sharon Tate og nogle hendes venner. Det skete under langvarig påvirkning af LSD og Mansons onde ånd.

Den hvide kanin viser tænder

Selvom Jefferson Airplane til Woodstock spillede deres store generationshit ”White Rabbit”, der direkte opfordrer lytteren til at tage LSD, er denne optagelse ikke inkluderet på bokssættet. Den hvide kanin viste måske skarpe tænder og øjne så store som Rundetårn fyldt med galskab og angst og ikke så meget hippiekærlighed, som festivalen gerne vil huskes for.  Lyt, læs og døm selv, det er et flot og spændende bokssæt.

Denne artikel var Månedens Musik, oktober 2019.

Flere musikartikler af Daniel Bøtcher

Tags