Lytte

Musik i maj - Billie Holiday

Lytte Af: Biblioteket 4. May 2018 0 kommentarer
Hun havde ikke en let barndom, og hendes voksenliv var præget af misbrug. Men bokssættet 'Classic Lady Day' viser, hvor stor en sanger og fortolker Billie Holiday var.

Af musikbibliotekar Daniel Bøtcher

Et barn af teenagere

Billie Holiday blev i 1915 født som Eleanora Fagan i byen Philadelphia. Hendes forældre var stadig teenagere, da Holiday blev født og som hun siger i sin selvbiografi 'Mor og far var kun et par store børn, da de blev gift. Han var atten år, hun var seksten, og jeg var tre.' Hendes far Clarence Holiday forlod hurtigt moderen Sarah Fagan for at udleve sin drøm om at blive jazzguitarist. Det betød, at Billie Holidays mor var nødt til at få arbejde som servitrice på et langturs passagertog. Moderen måtte derfor lade andre dele af sin familie tage sig af Billie.

Telefonpasser på et bordel

Billie var i sin barndom udsat for store svigt, hun fik bank og fik stort set ingen støtte i hjemmet og var i en ung alder udsat for en voldtægt. Hun begyndte som barn selv at tjene penge på at gøre rent hos middelklassefamilier og løbe ærinder. Hun løb fast ærinder for en bordelejer og de piger der arbejdede for hende. Det var her, at Holiday for første gang begyndte at have et forhold til musik. På bordellet fik hun lov at sidde og lytte på grammofonplader med Louis Armstrong og Bessie Smith. Da Billie var tretten år, flyttede hun til New York, hvor hun i starten ernærede sig som telefonpige (hun tog telefon på et bordel) og senere, i en alder af kun 14 år, som prostitueret. Da der på et tidspunkt var razzia på bordellet, blev Holiday taget og røg i fængsel.

Fra Eleonora til Billie

I 1929 begyndte Billie, der jo oprindeligt hed Elenora Fagan, at kalde sig Billie Holiday. Hun tog sit nye fornavn fra den daværende filmstjerne Billie Dove, som hun var vild med og sin fars efternavn Holiday. Hun blev senere kaldt 'Lady Day' af saxofonisten Lester Young. Billie Holiday begyndte nu sin karriere som sanger, i starten på mindre natklubber, hvor hun mere eller mindre optrådte som showdanser. Der blev dog hurtigt lagt mærke til hendes talent som sanger fra musikere som Benny Goodman og pladeselskabsfolkene John Hammond og Joe Glaser. Det førte til, at Billie Holiday som attenårig indspillede sine første hits 'Your Mother's Son-in-Law' og 'Riffin' the Scotch'.

Udsat for racisme

Holiday indspillede derefter flere plader med forskellige musikere samtidig med, at hun spillede flere og flere koncerter på klubber og festivaller. Hun beskriver i sin selvbiografi, at hun blev udsat for racisme, når hun var ude og optræde, og at mange af de klubber, hun spillede på, ikke ville servere for hende på grund af hendes hudfarve. Holiday blev mere og mere berømt, og hun blev kendt for sine store solbriller og minkpels. Samtidig udviklede hun et misbrug af alkohol og stoffer, og det skaffede hende flere gange problemer med loven.  En dommer spurgte hende engang, om hun ikke vidste, at det var forkert at være i besiddelse af narkotika? 'Hvad ventede han egentligt, at jeg ville svare? Jeg sagde til ham, at da jeg først var kommet ind på det, kunne jeg ikke holde op igen. Så spurgte han mig, hvor meget jeg tog. Da opdageren Roder fra narkotika-afdelingen fortalte ham det, ville han have at vide, om det var et stort kvantum. Roder sagde, at det var tilstrækkeligt til at slå ham eller dommeren ihjel. Det var noget vrøvl. De ville få en gevaldig blæser på, men de ville ikke dø af det,' sagde hun. Billie Holiday døde i en alder af 44 år i 1959. Dødsårsagen var skrumpelever.

Bokssæt

CD-bokssættet 'Billie Holiday ‎– Classic Lady Day' samler Holidays fem mest kendte plader. De spænder over en lille periode fra 1952 til 1959. Alle med sange fra den amerikanske sangskat skrevet af nogle af de største sangskrivere fra den tid. Der er sange, der går tilbage til 1920’erne, der af forfatteren F. Scott Fitzgerald blev kaldt 'The Jazz Age'. Musikken fra denne periode, blev i romanen "The Great Gatsby" omtalt som 'Yellow Cocktail Music'.  Det er folk som Cole Porter, Irving Berlin, Duke Ellington og George Gershwin der er ophav til disse evergreens. Indspilningerne indeholder selvfølgelig også et fornemt hold af musikere, der vil være nævnt ved hver plade. Hvis man er mere interesseret i Billie Holiday kan jeg varmt anbefale at læse hendes selvbiografi ”Lady Sings the Blues” på dansk: 'Billie synger blues'. Med Holiday som "streetwise" og stemmningsfuld fortæller, får man den rørende og meget indsigtsgivende historie om en af det 20. århundredes største sangere.

Læst sin egen selvbiografi?

Der har været nogen tvivl om, hvorvidt Holiday selv er ophav til denne bog, da hun selv er kommet med udtalelser om ikke at have skrevet den og ikke at have læst den. Bogen er skrevet i samarbejde med William Dufty, der har udtalt, at han ikke gik så meget op i at tjekke facts, men var mest interesseret i at lade Holiday fortælle sin egen historie. Det meste i 'Lady Sings the Blues', er bekræftet af Stuart Nicholson, der har skrevet den roste biografi 'Billie Holiday' fra 1995. Ligeså bekræfter John Szwed’s Holiday biografi fra 2015 ” Billie Holiday: The Musician and the Myth” også hendes selvbiografi, som værende ret tæt på sandheden.  

 

Pladerne

Solitude
1956 (oprindeligt indspillet som 10’ tommer i 1952, og blev som 12’ tommer udvidet med fire numre.)

Medvirkende:
Oscar Peterson – piano
Alvin Stoller – drums
Barney Kessel – guitar
Ray Brown – bass
Flip Phillips – tenor saxophone
Charlie Shavers – trumpet

Mærkante numre:
You Go to My Head
These Foolish Things
Solitude
Love for Sale

Recital
1956 (oprindeligt indspillet som 10’ tommer I 1953, og blev som 12’ tommer udvidet med fire numre)
Medvirkende:
Flip Phillips - Tenor Saxophone
Charlie Shavers - Trumpet
Oscar Peterson - Piano
Barney Kessel - Guitar
Ray Brown - Bass
Alvin Stoller - Drums

Mærkante numre:
If The Moon Turns Green
Lover Come Back to Me
Yesterdays
What a Little Moonlight Can Do

Velvet Mood
1956 (en hurtigt optaget plade, det tog kun to dage at optage den)

Medvirkende:
Harry "Sweets" Edison - Trumpet
Benny Carter - Alto Saxophone
Jimmy Rowles - Piano
Barney Kessel - Guitar
John Simmons - Bass
Larry Bunker - Drums

Mærkante numre:
Prelude to a Kiss
When Your Lover Has Gone
I Gotta Right to Sing the Blues

Lady Sings the Blues
1956 ( meget vigtig Billi Holiday-plade, og generelt meget vigtig plade, da den I høj grad beskæftiger sig med racisme og indeholder numre skrevet af Billie Holiday selv)

Medvirkende:
Wynton Kelly, piano
Kenny Burrell, guitar
Aaron Bell, bass
Leonard Browne, drums
Charlie Shavers, trumpet
Paul Quinichette, tenor saxophone
Anthony Sciacca, clarinet

yderligere medvirkende:
Bobby Tucker, piano
Barney Kessel, guitar
Red Callender, bass
Chico Hamilton, drums
Willie Smith, alto saxophone
Harry Edison, trumpet

Mærkante numre:
Lady Sings the Blues (skrevet af Holiday)
Some Other Spring
Strange Fruit
God Bless the Child (Skrevet af Holiday)
Good Morning Heartache

All or Nothing at All
1959

Medvirkende:
Harry "Sweets" Edison – trumpet
Ben Webster – tenor saxophone
Barney Kessel – guitar
Jimmy Rowles – piano
Joe Mondragon – bass
Alvin Stoller – drums

Mærkante numre:
Cheek to Cheek
Speak Low
Sophisticated Lady
Say It Isn't So

Flere musikartikler af Daniel Bøtcher

 

Tilføj kommentar

Materialer: