Lytte

To nye soundtracks
Nordisk melankoli pakkes ind i russisk tragedie og når uventede gennemslag i Hollywood

Musik i februar – soundtracks af Hildur Guðnadóttir

Lytte Af: Biblioteket 31. Jan 2020 0 kommentarer
Hun har lavet musikken til hits som Joker og Chernobyl, og så er hun den første kvinde, der har modtaget en Golden Globe Award for filmmusik.

Af musikbibliotekar Daniel S. Bøtcher

Soundtracks

Det var ifølge Hildur Guðnadóttir selv et tilfælde, at hun endte med at lave soundtracks. Hun siger i et interview med All Access på youtube, at hun altid har været nysgerrig i forhold til musik, og at det ledte til arbejdet med at lave filmmusik. Siden 2011 har hun været involveret i 14 film- og tv-soundtracks, hvoraf de kendteste er The Revenant, Arrival, Mary Magdalene, Tom of Finland, Sicario: Day of the Soldado og den danske spændingsfilm Kapringen.

Chernobyl og Joker

Senest har Hildur Guðnadóttir komponeret og indspillet soundtracks til to roste tv- og film-produktioner. Det historiske HBO-drama Chernobyl og biograffilmen Joker. Begge er mørke og melankolske soundtracks, da det er store menneskelige tragedier, der er udgangspunktet i begge historier.”Music is a very physical experience, and I need to understand things physically to be able to create the narrative for them, so I went to the same plant where the series was shot (Ignalina in Lithuania) with a score producer and a field recording engineer, and we spent hours and hours recording the space, listening to the machine rooms and the reactor rooms. I created the score out of those sounds,” sagde Guðnadóttir om Chernobylsoundtracket i et interview med Esquire.  

Soundtracket til Joker er mere traditionelt, da det er lavet med instrumenter og indspillet med orkester. Dette indbragte Gudnadóttir to fornemme priser, Premio Soundtrack Stars ved Venedig internationale filmfestival 2019 og en Golden Globe Award for Best Original Score. Hun er den første kvinde til at modtage sidstnævnte pris.

Internationale samarbejdspartnere 

Guðnadóttir har arbejdet professionelt med musik siden hun var ti, hvor hun optrådte med sin mor på en restaurant. Hun har indspillet og udgivet musik, siden hun var 24 år gammel. Både som soloartist og sammen med andre. Hun har arbejdet med grupperne Throbbing Gristle, Pan Sonic, Sunn O))), The Knife og lydkunstneren Ben Frost. Hun har gennem længere tid haft et tæt samarbejde med den nyligt afdøde Islandske musikere og komponist Jóhann Jóhannsson. 

Født ind i musikken

Hildur Guðnadóttir er født ind i en familie af musikere i Reykjavík på Island i 1982. Faderen spiller klarinet, komponerer og dirigerer, og moderen er operasanger. Guðnadóttir selv er klassisk uddannet cellist og har spillet på dette instrument, siden hun var fem år gammel. Hendes bror spiller i det kendte Islandske band Múm, som hun også har indspillet musik sammen med. Hun arbejder også som vokalist og har arrangeret forskellige kor.

Joker Soundtrack - musik af Hildur Gudnadóttir

Se flere videoer med Hildur Guðnadóttir:

Video hvor Hildur Guðnadóttir fortæller om sig selv og musikken til Chernobyl.

Video hvor Hildur Guðnadóttir fortæller om Chernobyl.

Flere musikartikler af Daniel Bøtcher:

2020

2019

2018

Tilføj kommentar

Materialer: