Lytte

Musik i februar

Lytte Af: Biblioteket 13. Feb 2018 0 kommentarer
Hør Alice Coltrane, Kraftwerk, Blondie og Frank Sinatra, foreslår musikbibliotekar Daniel Bøtcher.

ALICE COLTRANE, World Spirituality Classics 1: The Ecstatic Music of Alice Coltrane Turiyasangitananda

Alice Coltrane er måske mest kendt for at være gift med jazzsaxofonisten John Coltrane. John Coltrane var fra tidligt i sin karriere plaget af et misbrug, der på et tidspunkt tog overhånd og medførte, at han i en længere periode ikke kunne spille musik. Alice Coltrane var en spirituel soulmate og støttede ham i kampen mod misbruget. Parret var meget interesseret i åndelighed og meditation og udforskede dette sammen. Efter Johns død i 1967 udgav Alice Coltrane nogle kosmiske jazzplader med kraftig indflydelse fra new age og Hari Krishna. Efter at have rejst i bl.a. Nepal og Indien, bosatte hun sig i Californien. Her optog hun hvad hun kaldte 'Devotional Music', en musik der er ment som supplement til meditation. Til forskel fra hvad man kan kalde oprindelig devotional music, (fra f.eks. Nepal og Indien), benyttede Alice Coltrane sig af synthesizere og orgel. Dette mix af traditionsbetonet folkemusik, åndelighed, moderne teknologi, samt hendes fortid som kirke- og gospelsanger giver optagelserne en unik og stor skønhed, man skal lede længe efter. Jeg fristes til at sige guddommeligt smuk. Nogle af disse optagelser er her samlet for første gang på Luaka Bob (David Byrnes pladeselskab) samlingen World Spirituality Classics vol. 1. Der følger en flot booklet med, hvor man kan læse mere om Alice Coltrane og hendes musik. Hvis man er interesseret i at læse mere om John og Alice Coltrane, kan jeg varmt anbefale Paolo Parisi’s 'Coltrane', en meget smagfuld og stemningsfuld grafisk roman. 

Kraftwerk: The Catalogue

Det tyske band Kraftwerk må siges at være et af det 20. århundredes mest innovative og indflydelsesrige bands i moderne vestlig popmusik. De har bevæget sig fra klassisk avantgardemusik, kosmisk rock, synthpop, til techno og tilbage igen. Kraftwerk blev stiftet i starten af 1970’erne af de to klassisk konservatorieuddannede musikere, Florian Schneider og Ralf Hütter. Deres første store gennembrud kom med nummeret 'Autobahn', en hyldest til de tyske motorveje. Derefter følger pladerne 'Radioaktivity', 'Trans Europa Express', 'The Man Machine', 'Computer World', 'Techno Pop' og 'Tour de France'. Kraftwerk har været inspirationskilde for mange forskellige genrer og musikere gennem tiden. Den tidlige hip hop og Detroit-techno har sine rødder i albummet 'Trans Europa Express' fra 1976. 'The Man Machine' fra 1978 lagde kimen til det, man i dag kender som synthpop. Albummet 'Computer World' fra 1981 er en fabulerende fantasi over et computerbaseret samfund, pengetransaktioner, overvågning og sexdates sker digitalt. Dette godt tyve år før internettets kommercielle gennembrud og den personlige computers indtog i normale menneskers hjem. Bokssættet samler alle Kraftwerks studiealbums, men her opført live rundt om på kloden fra deres tourne i 2015. Det skal siges, at der kun er et oprindeligt medlem med, Ralf Hütter. Det gør dog ikke det store, da det er ham, der er sangeren og Kraftwerk aldrig har været et guitarsolo-foretagende. Det er en utroligt fascinerende, fortryllende og fremragende opført oplevelse – der ligger et sted imellem science fiction, kitsch og finkultur. Det skal dog også siges, at alle koncertoptagelserne på cd’erne er optaget på meget velrenommerede kulturinstitutioner som MOMA i New York, Tate Modern i London, Opera House Sidney, Concert Hall Copenhagen, Norske Opera Oslo osv. Kraftwerk har altid været et meget imagebevidst band, der enten optrådte som bankmænd eller robotter. De har lånt meget af deres grafiske æstetik fra de russiske avantgardekunstnere, især konstruktivisten El Lissitzky.

 
Blondie: Pollinator

Pollinator er Blondies 11. studiealbum. Bandet startede i 1974 med den ikoniske forsanger Debbie Harry, der med platinblond hår blev selve personifikationen af bandets navn og image. Blondie har altid været et band med lige dele populærmusik og punk i blodet. Tekster, der med ironi bevæger sig om dagligdags scenarier om skuffelse, kærlighed, sex og atomkrig. Deres store gennembrud kom med discopop-sangen 'Heart of Glass' og derefter 'Dreaming' begge fra 1979. Det er nu noget tid siden og man kan spørge sig selv, hvad har Blondie at byde på nu om dage? Well, der er ikke så meget nyt under solen. De har indspillet en plade om skuffelse, kærlighed, sex og atomkrig. Det er en sjov plade, og den er meget dansevenlig, numrene lyder alle som om, de er skåret over de samme discopop-referencer som de bedste af deres gamle mesterværker 'Parallel Lines' og 'Eat to the Beat'. Til forskel fra dem er der dog det, at Debbie Harry er blevet 73 og nu mere end nogensinde er på krigsstien, på udkig efter kærlighed, FUN og hvad der ligger der imellem. Det er en rigtig sjov plade med gode tekster og fantasifuldt producerede musik – der ligger i den elektroniske ende af rockskalaen. Debbie Harry synger stadig fremragende, altså vrængende New Yorker-slangish. Især nyder jeg: 'Doom or Destiny', 'Fun' og 'Gravity'. 

Frank Sinatra: A Voice on Air

Dette firedobbelte album består af radiooptagelser med Sinatra fra 1935 til 1945. Det er en dejlig formiddagstempereret samling af de allerbedste klassikere fra 'Den store Amerikanske sangbog', man bliver præsenteret for i dette fine bokssæt, der ud over sine fire cd’er, består af en flot booklet med artikler om Sinatra, rigt illustrerede med gamle sort-hvide fotos af Frankie Boy med venner. Det er i det hele taget lidt af en tidsmaskine at lytte på disse optagelser, da der ind i mellem numrene er indlagt pauser med de oprindelige reklamer fra 1930’erne og 1940’erne. Dette kan umiddelbart lyde irriterende, men det bidrager faktisk til en rar og selvfølgelig nostalgisk atmosfære, ja jeg er vel en romantiker. Jeg synes disse reklamer er meget charmerende og sjove. Der er også masser af speakernes halvdårlige vittigheder og Sinatras rimeligt cool og nærmest kyniske comebacks. Der er f.eks. et tidspunkt hvor han skal optræde sammen med Nat King Cole og hans band, hvor Sinatra spørger Cole, hvordan han har det med sin income tax og Cole trækker på det og siger noget i retning af, at det altid forvirrer ham lidt, hvortil Sinatra prompte og barskt svarer 'Just pay them!'. Der er andre fine bands på pladen, Sinatra får bl.a. selskab Tommy Dorsey and his Orchestra, Raymond Scott and his Orchestra og mange flere. 

 

Se også

Musik i januar
 

Tilføj kommentar

Materialer: