Mød bandet Slægt

12.06.20
Fra enmandsprojekt til rost band på Roskilde Festival og Copenhell. Her er historien.

af musikbibliotekar Daniel Bøtcher

Enmands projekt udgiver plade

Slægt er et black-og heavy metal-band fra København, der startede som et enmands projekt i 2011. Det var sangeren og guitaristen Oskar J. Frederiksen der satte projektet i søen. Frederiksen spillede i starten alle instrumenter på nær trommer og det resulterede i Slægts debutplade i 2015, nemlig den dansksprogede Ildsvanger, der blev udgivet på københavnerselskabet Posh Isolation.

Udvidelse til regulært band

Slægt blev derefter udvidet til at være et regulært band med fire medlemmer. Det var stadig Oskar J. Fredriksen på vokal og guitar, men nu i selskab med Anders M. Jørgensen på guitar, Olle Bergholz på bas og Adam CCsquele Nielsen på trommer. De indspillede hurtigt ep’en Beautiful and Damned på det tyske metalselskab, Iron Bonehead Productions.
I kraft af at Slægt nu var et band, var det nemmere at spille koncerter. I starten var det mindre spillesteder som Mayhem i Nordvest og andre rockspillesteder i København. Senere blev det til større festivaler og udenlandske turnerer. 

Udgivelsen af Domus Mysterium

I 2017 udgav Slægt albummet Domus Mysterium på det tyske pladeselskab Ván, der blev rost på forskellige Hevy Metal fora. Slægt blev udråbt til det nye håb inden for metal af både danske og udenlandske kritikere. De spillede koncerter på Roskilde Festival og Copenhell, hvor de høstede ros for et energisk og medrivende sceneshow. 

The Wheel, det store gennembrud 

Succesen fortsatte for Slægt i 2018, og de spillede igen på Roskilde Festival samt forskellige udenlandske spillesteder. De udgav også albummet The Wheel, der fik positiv respons af de officielle medier og de forskellige metalfora på nettet. 

Samtale mellem Daniel Bøtcher og Oskar J. Frederiksen

Daniel S. Bøtcher: Hvornår startede du Slægt?

Oskar J. Frederiksen: Det gjorde jeg, så vidt jeg husker, i 2011.


DSB: Var det noget med, at det var et en-mands projekt? Og hvordan var det så? Du skulle optage en plade?

OJF: Det er rigtigt, Jeg havde bare de første ideer til sange. De kom meget ud af det blå. Jeg havde på det tidspunkt ikke nogen, jeg følte, at jeg kunne involvere i projektet Slægt. Jeg tænkte derfor, at jeg ligeså godt kunne gøre det hele selv. 


DSB: Hvor i København startede du Slægt op?

OJF: Jeg boede på Nørrebro, og det gør jeg stadig. Det meste af Ildsvanger blev indspillet hjemme i stuen eller i øvelokalet under Aldi på Rantzausgade.

 
DSB: Hvad var den musikalske inspiration? 

OJF: Jeg lyttede rigtigt meget til noget meget råt Black Metal og den franske bølge fra 90’erne, bandsne Black Legions (Les Légions Noires), Mutilation (Mütiilation) og Vlad Tepes. Jeg prøver at lave noget, der er unikt og ikke så genrebundet, men jeg er selvfølgelig inspireret af andre kunstnere. Jeg tager udgangspunkt i mig selv og de mennesker, der er omkring mig
 

DSB: Men hvad med sådan nogle helt klassiske bands som Black Sabbath, Led Zeppelin og Deep Purple. Er det noget du har lyttet til, da du var yngre? 

OJF: Ja ja, jeg hørte ekstremt meget Black Sabbath og jo også de andre, jeg hører dem stadig engang imellem. Jeg går meget op i at skrive en god sang og det kan man sige, at jeg på sin vis kan have derfra. Altså den tradition som de bands mestrede. 

DSB: Hvorfor udvidede du Slægt fra et soloprojekt til regulært band

OJF: Det gjorde jeg meget konkret, fordi der var nogle af mine venner, der satte en koncertaften op i foråret 2014. De spurgte om ikke også Slægt skulle spille. Det havde jeg aldrig nogensinde overvejet, og jeg var gået lidt død i projektet. Jeg tænkte, at når Ildsvanger var udgivet, så var det det. Men fordi de spurgte, samlede jeg et liveband, og vi øvede de sange, jeg havde skrevet. Men efter noget tid kunne jeg se, at de kunne noget, som jeg ikke kunne, og det gav muligheden for at udvide paletten. Det gav ny inspiration og stof til nye sange. 

DSB: Hvordan vurderer du et godt show? Har det noget med spillestedet at gøre? I har jo spillet på store steder som Copenhell og Roskilde Festival. 

OJF: Jo vi har spillet på både Roskilde og Copenhell, og vi skal spille der igen i år.

DSB: Især Copenhell fik rigtigt god respons fra publikum. 

OJF: ja det er rigtigt, vi fik at vide at der var flere tusind tilskuere. 

DSB: Ok fedt, lad os lige vende tilbage til kernen i spørgsmålet, hvordan vurderer du et godt show? Har det noget med spillestedet at gøre?

OJF: Det er absolut ligegyldigt, hvor koncerten er. Det har noget at gøre med, om man rammer den rigtige stemning på dagen eller i øjeblikket. Det kan man aldrig vide. Man kan være på tourné og have det sådan ”åhh fuck jeg gider ikke rigtigt”, men så går man op på scenen og så sker der et eller andet, og så er det ”wow, det var fedt”. 

DSB: Så det har ikke noget at gøre med, hvor det er, om det er Roskilde, Copenhell, Mayhem eller et sted i Tyskland? 

OJF: Nej, det har ikke noget med ydre faktorer at gøre. Det har noget at gøre med, hvordan vi føler os og vores energi og synergi imellem os men også imellem os og publikum. 

DSB: Ser du koncerter som rituelle? Og derved rock n’ roll som en slags port til det underbevidste? 

OJF: Jeg vil sige, at jeg har været meget fascineret af bands, der har dén tilgang til det at spille en koncert. Men jeg vil ikke sige, at vi bevidst går på scenen og tænker, at dette er et ritual. 

DSB: Men så et lidt ledende spørgsmål, er rock n’ roll en slags port hvor igennem du kan opnå en anden bevidsthed?

OJF: Det kan det være, hvis man gør det rigtigt, det vil jeg sige. Jeg har haft nogle koncertoplevelser, hvor jeg har glemt alt om tid og sted og hvem jeg er. Absolut! Det kan også være meget, meget overfladisk. Det kan være mondæn underholdning.

DSB: Hvad inspirerer dig som tekstforfatter?

OJF: Det gør primært mit eget liv, mine egne tanker, litteratur, film, samtaler med folk. Jeg finder sjældent inspiration i andre metaltekster, må jeg indrømme. 

DSB: Jeg oplever dine tekster som okkulte og surrealistiske, er det helt forkert?

OJF: Godt spørgsmål, ja og nej. Det kommer meget an på, hvem der læser dem, og hvad deres referenceramme er. Jeg vil sige, at meget af det handler om forandring, udvikling og transformation, hvilket vel er en stor bestanddel af det, du nævner. 

DSB: Jeg læser dine tekster som slørede, og at man skal kigge bag noget eller løfte sløret. Jeg hører det som en kanalisering af underbevidstheden med udgangspunkt i dit eget liv. Er det noget, du kan nikke genkendende til?

OJF: Ja det kan det sagtens være. Det giver god mening, altså det med hvad der ligger på den anden side. Og hvad er den anden side? Er vi der allerede? Jeg har aldrig set dem (teksterne) som surreelle, men jeg kan godt se på dét sådan, da jeg godt kan lide at sætte ting sammen som ikke i udgangspunktet hænger sammen og skabe nogle billeder ud fra det. Det er måske mere symbolistisk. Jeg har også været inspireret af Baudelaire og det med at finde det grimme i det skønne og omvendt. 

DSB: Har du stiftet bekendtskab med den britiske forfatter og mystiker Aleister Crowley? Især dennes The Book of the Law (udgivet 1904) med budskabet: ”Do what thou wilt shall be the whole of the law” 

OJF: Ja det har jeg, jeg har The Book of the Law. Jeg havde på et tidspunkt klistret sider fra bogen på min væg.

DSB: Så den har haft en betydning for dig?

OJF: Ja, men jeg kan ikke sige hvordan. Der er bare et eller andet ved den. 

DSB: Den kan jo godt ses som et symbolistisk værk, og det er tricky med symbolismen, da det har meget med modtagerens egen referenceramme at gøre, og hvordan man så opfatter f.eks. dine tekster. Det er jo sådan noget med fri fortolkningsmulighed, der er det afgørende. 

OJF: Det er jo det. Igen det har noget med referencerammen at gøre, og jeg kan jo kun fortælle, hvad jeg har tænkt med teksterne, men jeg er ikke blind for at andre sagtens kan se noget andet i dem end det, jeg har tænkt. De kan sætte det ind i en anden kontekst med deres fortolkninger, og det har jeg det fedest med.

DSB: I sangen The Wheel skriver du om at transcenderer. Kan du give et bud på hvor eller hvad, der transcenderes til?

OJF: Nej, haha – det er lidt det, der er ideen med den sang. Der bliver sagt nogle ting, og der bliver stillet en masse spørgsmål, og der er på en måde to stemmer i den (sangen). Den ene stemme som er her på jorden-agtigt, og som ikke er helt tilfreds med situationen, og den anden stemme er noget underbevidst eller selvet versus egoet. Eller noget fra den anden side der prøver at sige ’Slap af’! Spørgsmålet er så, er det livet? Døden? Et hjul, der bliver ved med at køre rundt? Slipper man nogensinde ud, og i sidste ende er det at foretrække at slippe ud? Eller er det egentligt ok, som det er? Er der behov for at slippe fri? 

Slægt spiller koncert fredag den 5 april på Loppen i København, hvor de også udgiver albummet ’Black Bombs’. Den indeholder de sange, der ikke var plads til på The Wheel. 

Interviewet med Oskar J. Frederiksen foregik den 28. marts 2019 på Nørreport Bodega i København. 

Denne artikel var Månedens Musik, april 2019.

Flere musikartikler af Daniel Bøtcher

Tags