Lou Reed – New York
Reed i 80’erne
Lou Reed, der siden sin tid i avantgarde rockgruppen The Velvet Underground, havde haft for vane at udgive et nyt album hvert år, måtte i 1987 tage en pause. Han havde siden 1967 arbejdsomt udgivet plader af høj kvalitet, nogle bedre end andre. I 80’erne havde Reed svært ved at finde sig selv kunstnerisk. Han var blevet sober efter mange års misbrug af stort set alle former for rusmidler og blevet gift med sin kone nummer to, fotografen Sylvia Morales.
Warhols død
Den 22. februar 1987, døde Andy Warhol på et hospital i New York. Han blev 58 år gammel og døde i forbindelse med en simpel galdeblæreoperation. Warhols tidlige død kom som et uventet chok for Lou Reed. Han havde kendt Warhol siden midten af 60’erne, hvor Warhol var mentor og manager for Reed og dennes band The Velvet Underground. Deres forhold havde været on and off i mange år ,da Warhol døde. Reed havde ikke talt med Warhol siden 1981, da det irriterede ham, at noget så normalt, som en samtale blev gjort til en del af Warhols kunstværk, da denne insisterede på at optage alle samtaler på bånd, med det for øje at bruge dem i sine publikationer. Mange af samtalerne endte i Warhols berygtede dagbog, der blev udgivet efter hans død. En udgivelse, mange berømtheder ville ønske ikke havde set dagens lys.
Tilblivelsen af New York
Warhols død resulterede i en periode på to år, hvor Reed ikke udgav musik. Hans status som relevant rockpoet var i forvejen blakket af de foregående års ret ujævne udgivelser, især albummet Mistrial fra 1986 havde dømt Reed ude. Efter Warhols begravelse kastede Reed sig ud i et større sangskriverarbejde, der omhandlede livet i storbyen New York. I Victor Bockris, Lou Reed biografi siger Reed selv om denne periode: ”I suffer from insomnia, I only sleep about three hours a night. So that’s when I write. I get up, when no one else is around, it’s relatively quiet. That’s when you can tag in. I’m not getting it from out there, I’m getting it from in here. Everything else doesn’t exist.”
Musikken
Samtidig med at Reed gik i gang med at skrive sange, begyndte han også at jamme med sin svoger, guitaristen Mike Rathke. De spillede begge guitar og udviklede et slags lukket siamesisktvilling-guitarspil, Rathke udtaler sig om dette i coveressayet: ”It was there, the two-guitar lock, almost like one guitar. Throw out any notions of solos. It was that lock and Lous words. It started that way.” Lou Reed ville på New York tilbage til kernen af rockmusikken, nemlig to guitarer, bas og trommer. Det er det man får på New York, en rå lyd med pulsen af storbyen.
Sangene
Teksterne på New York fungerer som små kapitler i en bog eller filmklip. Det er Reeds mest politiske udgivelse, der tager fat på emner som social uretfærdighed, AIDS, økologi, korruption og døden. Her er et kort oprids af mine favoritter på New York:
Romeo Had Juliette er en kærlighedssang, der trækker på Shakespeare, men formår at skalerer historien op, så den handler om byen.
Halloween Parade er en rørende beskrivelse af det optog man i 80’erne afholdt for at mindes ofrene af AIDS-epidemien. Reed beskriver personlige minder og venner, som ikke længerer er.
Dirty Blvd. er en stærk sang om at sælge stoffer, de hårde boligforhold, bolighajer og drømmen om at komme væk fra det hele. Dion DiMucci, fra doo wop-gruppen ”Dion and the Belmonts”, medvirker med det smukke kor til sidst i sangen, hvor der synges fly, fly away.
There Is No Time er et ret kontant opråb om, at der ikke er tid til snak, men at der skal handles, verden er i fare for at gå under, og demokratiet er truet.
Last Great American Whale er mere stilfærdig udgave af There Is No Time. På dette nummer behandles emnerne racisme og truet dyrearter i en kollageagtig one-liner retorik.
Sick of You og Strawman langer ud efter de korrupte politikere. Også Trump-familien får et vredt ord med på vejen her. Strawman er en besk og næsten hadsk omgang, der går ud til alverdens stråmænd såsom Steve Bannon og Lindsey Graham.
Dime Store Mystery er måske den smukkeste sang på New York. Den er ret abstrakt, men indeholder reference til Warhols begravelse og billige pulp romaner også kaldet dime store novels. The Velvet Underground spøger også, da trommeslageren Maureen Tucker fra bandet optræder på dette nummer. Det er dedikeret til Andy-honey. Dette er blot et udpluk af de 14 sange på New York. Der er omkring en times musik på albummet.
Delux-udgaven
Oprindeligt udkom New York som en enkelt LP. Den er nu blevet remastered,og det klæder den. Den oprindelige udgave led under, at man havde samlet en times musik på kun en LP. Det er der blevet rådet bod på i denne udgave, der indeholder New York som dobbelt LP, og det høres altså tydeligt, at lyden er bedre. Ud over de to LP’er er der en cd version af albummet, en live cd og en live dvd. De er begge ganske fine supplementer til originalen. Det er sjovt at se Reed live i 1989 med heftigt svenskerhår og talrige rockgrimasser. Der er også en cd med demoer og alternative versioner med. Det er interessant at høre, hvordan Dime Store Mystery blev til.
Personligt synes jeg, man skal høre New York for de fantastiske tekster og Reeds unikke levering af dem. De står klart og tydeligt frem i lydbilledet. Men har man alligevel svært ved at høre dem, er teksterne inkluderet, så man kan læse med. Musikalsk synes jeg ikke, det er Reeds mest spændende periode, han mangler en farverig medspiller, der tør og kan udfordrer ham. I 60’erne var det John Cale i The Velvet Underground, i 70’erne var det David Bowie, Bob Ezrin, den transkønnede kæreste Rachel og stofferne. Men lyt selv og bedøm, man bliver hurtigt draget ind i denne historie om New York, så helt slem kan musikken vist ikke være.
Fakta
Lou Reed blev født Lewis Allan Reed i 1942 i Brooklyn og døde i 2013. Han studerede litteratur på universitetet, hvor han blev undervist af poeten Delmore Schwartz. I 1964 dannede Reed sammen med John Cale The Velvet Underground. Reed var forsanger og leder af bandet frem til 1970. Han betragtes i dag som en af de mest indflydelsesrige rockmusikere.