15 musikdokumentarer på Filmstriben

Film Af: Biblioteket 22. May 2019 0 kommentarer
Kom tæt på Amy Winehouse, punkfeministen Joan Jett, The Beatles og alle de andre koryfæer.

Dokumentarer om mange musikgenrer

Filmstriben har en lang række dokumentarer om musikere fra alverdens forskellige genrer. Hør fx Joan Jett (foto) fortælle om karrierens begyndelse i 1970'ernes spirende amerikanske punk-miljø og om rollen som feministisk frontløber i rockmusikkens verden. Eller følg med i  jazzlegenden Hugo Rasmussens sidste år og lyt til hans musik. Du kan også få et gensyn med blandt andet Tommy Seebach, Amy Winehouse, Whitney Houston og Beatles. Eller du kan få et indblik i Buena Vista Social Clubs uventede succes og høre medlemmerne fortælle om deres liv på Cuba.

Find også koncertoptagelser på Quello

Kort sagt er her musik for stort set enhver smag. Lad dig inspirere af listen herunder eller gå videre til Filmstriben, hvor du kan finde endnu flere musikfilm. Tag også et kig på Qello, hvis du gerne vil se koncertoptagelser.

'Bibliotekernes Netflix'

Filmstriben er 'bibliotekernes Netflix'. Du logger dig ind på Filmstriben.dk med dit bibliotekslogin og vælger Helsingør Kommune. Så er du klar til at se fire film om måneden. Helt gratis! Læs mere om Filmstriben.

 

 

Oprindeligt skrevet af Susanne, Køge Bibliotekerne.

Tilføj kommentar