”Nogle gange kan en god oplæsning løfte en historie”

Af bibliotekar Anette Thede

I har læst mange bøger gennem tiden. Er det en anden oplevelse at lytte i stedet for at læse?

V: Ja, en god oplæsning kan løfte en historie. Fx har Sofie Torp indlæst Stine Pilgaards ’Meter i sekundet’. Hun tilfører bogen noget, og hendes stemme komplementerer historien godt. Det er vigtigt, at oplæseren ikke overdramatiserer, men det er nok et temperamentsspørgsmål. Jeg har hørt ’En helt normal familie’ af Mattias Edvardsson. Der fungerede dramatiseringen godt.
N: Ja det er en meget anderledes oplevelse. Du har en helt anden frihed (særlig bevægelsesfrihed), når du lytter til en bog frem for at læse den fysisk. Jeg er som udgangspunkt ikke en auditiv person, men dette fortælleunivers, som mange af os har med helt fra barnsben, det fungerer alligevel meget godt.

Har oplæserens køn nogen betydning?

V: Jeg vælger aldrig ud fra kønnet. Men oplæserens alder kan have betydning. Både om det er en for gammel eller ung oplæser. Jeg har for eksempel hørt en feelgood-roman med en meget ung oplæser. Det lød for pigeagtigt. Det talte til en modtager i starten af tyverne. Omvendt har jeg lige hørt Kjell Westö’s ’Tritonus’.  Den handler godt nok om gamle mænd, men oplæseren var altså for gammel.
N: Det kan jeg sagtens genkende. Nogle gange har mænd behageligere stemmer, men i feelgoodgenren er det bedre med en kvindelig oplæser. Mine foretrukne har nu været mænd.

Har I eksempler på gode oplæsere?

V: Det er nok en smagssag, men der er noget tryghed i at genkende stemmen. Nogle gange læser forfatteren selv op. Et vellykket eksempel er Katrine Engberg, der læser sine egne krimier op. Gode oplæsere er også Githa Lehrmann og Ellen Hillingsø. Harry Potter er eminent læst op. Både Stephen Fry, der læser den engelske udgave og Jesper Christensen, der læser den danske, er gode.
N: Jeg kan også godt lide Paul Becker. Jeg synes også, at det er vigtigt, at det ikke bliver for overdramatiseret. Dan Schlosser og Tammi Øst er gode til at skabe balance.
Begge: Ja, Jesper Christensen er altså god!
Kan en oplæser få jer til at droppe en lydbog?
Begge: Ja!
N: En bruger sagde for eksempel en dag på biblioteket, at en oplæser havde for meget indlevelse.

Foretrækker I almindelige printede bøger eller lydbøger?

N: Det har ændret sig meget. Tidligere var det mest under opvasken eller på bilture, vi hørte lydbøger. Nu hører jeg lydbøger hele tiden, når jeg laver noget andet. Det er for eksempel vildt godt at høre lydbøger, når man laver keramik. Jeg læser aldrig trykte voksenbøger længere. Kun børnebøger.
V: Det er to forskellige læseoplevelser. Jeg foretrækker lydbøger og har sjældent tålmodighed til at læse en bog. I kolonihaven kan jeg høre en hel lydbog på en dag. Men den fysiske bog har en stor fordel. Man kan bedre danne sig et overblik. Man kan se kapitlerne og hvor du er i bogen. Og det er nemmere at bladre frem og tilbage.

Hvad får dig til at vælge det ene frem for det andet?

N: En lydbog er nemmest, hvis der er en sammenhængende handling. Ved faglitteratur kan noget godt gå tabt, hvis man ikke kan se det visuelt. For eksempel har jeg hørt serien om Hamilton, som har et politisk spor, og her ville det have været rart, hvis man nemmere kan bladre rundt.
Faglitteratur er ofte meget mere kompakt og informativt og kræver nogle gange genlæsning.

For nogle år siden var der kritik af den tekniske kvalitet af danske lydbøger – noget I mærker?

V: Det har jeg ikke tænkt så meget på.
N: Det var noget med oplæsningen, da lydniveauet ændrede sig lidt. Jeg oplever ikke problemer mere.