
Da Helsingør gjorde modstand
Af bibliotekar Anette Thede
Den 4. maj 2020 var det 75 år siden, at befrielsen markerede slutningen på fem års nazistisk besættelse. En af de første til at bringe jøderne i sikkerhed i Sverige var Erling Kiær. Han havde bogbinderiet i Stengade 68 og startede evakueringen i september 1943 sammen med Børge Rønne, der var redaktør på Frederiksborg Amts Avis. Han fik sine bøger indbundet hos Kiær. Efterhånden udviklede det illegale arbejde sig til et stort, velorganiseret netværk med dæknavnet Syklubben. I starten var det uproblematisk, når først flygtningene var kommet over i bådene i Snekkersten. Men Gestapo lugtede lunten, og fra november 1943 sværmede det med tysk politi i området.
Regeringen går af
Den 29. august 1943 gik den danske regering af, og samarbejdspolitikken ophørte. Kort tid efter besluttede tyskerne at deportere alle danske jøder til tyske koncentrationslejre. Det satte gang i en af verdens største redningsaktioner mod nazisternes jødeudryddelser under 2. verdenskrig. Mange af overfarterne til Sverige udgik fra Snekkersten, Ålsgårde og Gilleleje. I maj 1944 gik det galt efter godt 150 ture over sundet. Erling Kiær blev tortureret i nazisternes hovedkvarter i Villa Wisborg. Efter et kort ophold i Frøslevlejren i Sønderjylland, kom han til kz-lejren Neuengamme og siden hen hjem igen med De Hvide Busser.
Et heldigt besøg hos naboen
Også lægen Jørgen Gersfelt havde kontakt til Syklubben. Oprindelig blev han tilkaldt, når der var behov for at bedøve børn, der skulle være stille under transporten. Siden blev han selv organisator af illegale flugter fra især Snekkersten. Gersfeldt blev flere gange advaret om, at han var i Gestapos søgelys, og den nat, hvor tyskerne dukkede op, sov han hos naboen. Få dage efter stod han selv på svensk grund. Man regner med, at Syklubben fragtede godt 700 flygtninge over sundet.
Sundets Venner, Flammen og Citronen
Syklubben mødtes ofte på Snekkersten Kro (i dag Kystens Perle). Den 1. marts 1944 kl. 18 blev også Sundets Venner dannet på Snekkersten Kro. Foreningen havde helt styr på referater, dagsordener og mødeplan, og man arrangerede sommerudflugter, sammenkomst med damer og spisning af smørrebrød og skipperlabskovs. Men det hele var et dække. Reelt arrangerede man transporter af jøder og flygtninge fra Danmark til Sverige. Kroen var områdets mødested. Her kom fiskere, lokale handelsfolk og sognerådsmedlemmer fra Tikøb Kommune, ligesom Gestapo også holdt til på kroen. Ind i mellem vrimlede det med modstandsfolk, blandt andet kom Holger Danske-gruppen med Flammen og Citronen her jævnligt. Det tiltrak også stikkere, men som en af Sundets Venner sagde, var de nemme at spotte. For de kom åbenlyst og lagde 500 kr. på bordet og bad om at blive fragtet over til Sverige.
Gestapo rykker til Nordsjælland
I sommeren 1943 rykkede Gestapo ind i vandrerhjemmet Wisborg på Søndre Strandvej 29. Wisborg blev det lokale hovedkvarter med forhørsrum og fængsel i kælderen. Det betød en effektivisering af efterretningstjenesten og mange flere blev arresteret. Fra det tidspunkt og til krigens slutning den 4. maj 1945 blev godt hundrede helsingoranere interneret, og to mistede livet i tyske kz-lejre.
Sabotage på Kystbanen
Efter at den danske regering var trådt tilbage i august 1943, blev der udført flere og flere sabotageaktioner rundt om i Danmark. Men ikke i Helsingør. Modstandsbevægelsen vægtede muligheden for at komme til Sverige højt og ønskede derfor ikke, at tyskerne patruljerede for meget i Nordsjælland. I starten af krigen var der blot lidt drengestreger på Helsingør Værft, som producerede minestrygning for tyskerne. I august 1943 valgte værftsarbejderne at strejke, fordi deres krav om 20% risikotillæg for arbejdere på en krigsvigtig virksomhed ikke blev imødekommet. Den 6. november 1942 lykkedes Helsingørs eneste jernbanesabotage. Ved Egebæksvang Skov cirka 800 meter fra Espergærde Station afsporede fire kommunister toget på Kystbanen, og togtrafikken var herefter blokeret i 2½ døgn. Det var den første alvorlige sabotage mod tyske transporter i Danmark.
Gestapo skyder to modstandsfolk
I starten var den største fare, at nogle af flygtningene efter ankomsten til Sverige sendte postkort hjem med detaljerede beskrivelser af flugtruten og hjælperne! Den 10. august 1944 gik det dog helt galt. En stikker på kroen overhørte en telefonsamtale, hvorefter Gestapo likviderede to unge modstandsfolk ud for Grønnegangen 34 i Snekkersten. Derefter arresterede tyskerne gæsterne på kroen og kroejer Henry Christian Thomsen. Sidstnævnte overlevede ikke opholdet i Neuengamme. Der står i dag en mindesten for ham lige overfor Kystens Perle på Strandvejen 130.

Mindet om besættelsen
I alt fragtede civile danskere godt 7000 jøder og flygtninge til Sverige i løbet af krigen, og det lykkedes kun tyskerne at opspore knap 500 jøder. På havnepladsen foran Toldkammeret i Helsingør står Sveasøjlen, der er rejst til erindring om tiden under tysk besættelse og Sveriges indsats for flygtninge, der kom til landet over Øresund. Og til minde om frihedsdagen den 5. maj 1945, da Den Danske Brigade kom til Helsingør fra Sverige.
Kilder
- Helsingør Leksikon
- Øresundstid
- Horserød-Stutthofforeningen
- Samt bøgerne på denne side