Lokal forfatterweb

Lars Kjædegaard er klar med ny krimi

Lokal forfatterweb Af: Biblioteket 13. Jun 2018 0 kommentarer
Aktuelle temaer som terror, den danske krigsindsats, generel politikerlede og mistro til systemerne er emner i denne tolvte, uafhængige krimi i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling.

Da en ung muslimsk indvandrer dræber tre personer i et stormagasin i København, forsamler folkedybet sig i dagene efter for at mindes de dræbte. Men endnu et terroranslag rammer højtideligheden, og endnu flere dør. Tragedien foranlediger et krisemøde mellem politiet, Justitsministeriet og PET. Da en højtstående politimand bliver skudt på Rådhuspladsen, og den formodede gerningsmand efterfølgende bliver dræbt, er der lagt i skeen til en gedigen spændingsroman. Hvid og Bellings loyalitet over for systemet sættes på prøve, og det er op til dem selv at afgøre, hvor langt de vil gå for at nå frem til sandheden.

Læs mere om Lars Kjædegaard her

 

Tilføj kommentar