Lokal forfatterweb

Ida-Marie Rendtorff:
"Jeg skriver om det, der gør ondt, og det, der får mig til at grine."

Ida-Marie Rendtorff

Lokal forfatterweb Af: Biblioteket 26. Jan 2018 0 kommentarer
Ida-Marie Rendtorff (f. 1962) er børnebogsforfatter og bor i Espergærde.

Har bl.a. skrevet

Menneskehandel. Skyggefolket; 3. – Gyldendal, 2017
Halfdan – Englen. – Gyldendal, 2017
Den aflange kuffert. Hectors hotel. – Fiktion, 2017
Lige nu er allerede i morgen. – Gyldendal, 2015
Kloden under vand 1-3. – Gyldendal, 2012-2014

Hvad skriver du om? 

Jeg skriver om det, der gør ondt, og det, der får mig til at grine. Om ting, der berører mig. Det kan være alt fra klimaforandringer til mobning, forelskelse eller død. Ting, der skubber til mig, sætter gang i min fantasi og får mig til at tænke ’hvad nu hvis …’ Noget, der får en  historie til at vokse frem i mit hoved. 

Hvad inspirerer dig?

Jeg finder inspiration mange forskellige steder. Som barn flyttede vi meget, og jeg følte mig tit fremmed og forkert. Desuden voksede jeg op med en psykisk syg far og mange familiehemmeligheder. Og netop i familien og hemmelighederne er der mange stærke historier at hente. En inspiration kan dukke op hvor som helst. Ved at overhøre en samtale i et tog, læse en artikel, se en serie på tv … Udfordringen ligger i at forme idéen til en historie.

Har du et lokalt yndlingssted?

Jeg elsker strækningen fra Snekkersten til Espergærde. Først langs kysten og bagefter gennem Egebæksvang skov. Jeg har gået turen et utal af gange, men lyset over havet er altid forskelligt. Der sker noget mentalt, når jeg går. Hvis jeg støder på et problem i skriveprocessen, kan jeg nogle gange finde løsningen ved at gå.

Læs mere på Ida-Marie Rendtorff hjemmeside.

 

Se flere lokale forfattere fra Helsingør kommune.

Tilføj kommentar

Materialer: