Lokal forfatterweb

Helsingørforfattere inviterer til bogmesse

Lokal forfatterweb Af: Biblioteket 22. May 2019 0 kommentarer
Så er det på lørdag og søndag, at der er Helsingør Bogmesse i Kulturhus Syd på Vapnagård.

Lørdag d. 25. maj

Messen åbnes lørdag kl. 11 med en tale ved viceborgmester Henrik Møller og korsang ved Egebæksvangkoret.

Fra 11.40-12.40 interviewer Claus Kjærsgård fra Helsingør Dagblad 4 forskellige lokale forfattere.

Herefter går det slag i slag med 20 minutter til hver forfatter indtil kl. 15. Her slutter dagen med manér med kaffe og 'Eventyrlige kager' fra Café André.

Søndag d. 27. maj

Søndag er der program fra kl. 10 og helt til kl. 20 om aftenen. Arrangørerne håber nemlig, at folk vil kigge forbi, når de er på vej til eller fra valgstedet i Laden på Vapnagård.

Dagen begynder med morgensang ved den lokale romandebutant, Estrid Dyekjær.

Kl. 12-13 er der igen 4 forfatterinterviews ved Claus Kjærsgård fra Helsingør Dagblad.

Fra kl. 13-19 kører programmet med 20 minutters forfatterpræsentationer, kun afbrudt af kaffepausen mellem kl. 15 og 16, hvor der serveres kage fra 'Kogebog for fattigrøve'.

Kl. 19-19.45 slutter dagen af med musik ved Sunnyland.

28 lokale forfattere deltager i det flotte program for Helsingør Bogmesse 2019 – ingen nævnt, ingen glemt. Alle er velkomne til at komme og høre på – også børn. Der vil være børnehjørne med tegnebord og konkurrencer.

Programmet kan fås på bibliotekerne.

Følg med på facebook.

Tilføj kommentar

Materialer: