Lokal forfatterweb

Eve Bengta Lorenzen
”Når jeg dykker ned i mine forfædres liv, må jeg erkende, at uforløste længsler kan låse et menneske i et ufrivilligt jerngreb.”

Eve Bengta Lorenzen

Lokal forfatterweb Af: Biblioteket 20. Jul 2018 0 kommentarer
Eve Bengta Lorenzen (f. 1953) har skrevet fagbøger om sårbarhed og mindfulness samt en enkelt digtsamling. Forfatteren bor i Hornbæk

Har bl.a. tegnet og skrevet:

HELSINGØR, skrevet. - Forum Danorum, 2018

Selvomsorg – ny bog på vej.
Appelsindigte. – MindfulEye, 2016
Sårbarhed. – Akademisk Forlag, 2015
Fra krise til kærlighed. – Borgen, 2013
Ind i Mindfulness (sm. m. Stine Reintoft) . – L&R Business, 2010

Hvad skriver du om?  

Lige nu skriver jeg på en roman inspireret af min egen slægts historie. Karakterernes tidlige tilknytningsmønstre vrider dem ind i konstellationer, som umærkeligt kommer til at videregive sårene fra tidlige tilknytningsforstyrrelser. På trods af min faglige viden om, hvordan vi kan træne og vælge at være nærværende, kan jeg komme i tvivl om, hvorvidt vi altid har en reel mulighed for at vælge dette. Når jeg dykker ned i mine forfædres liv, må jeg erkende, at uforløste længsler kan låse et menneske i et ufrivilligt jerngreb.

Romanen vil invitere læseren ind i en udforskning af, hvad det er, der kan muliggøre frisættelse fra spor lagt ud gennem generationer. Og hvad det er, der gør at man, uden at ville det, kommer til at videregive spor, til sine børn, som peger ind i ensomhed og ambivalens. 

Historien starter i tredivernes Tyskland, hvor en ung kvinde fra Haderslev gifter sig med en tysk slagter. På grund af hendes kræftsygdom sker der en adskillelse, og gennem parrets fælles barn følges deres udvikling i henholdsvis Tyskland og Danmark.
Historien bevæger sig videre gennem tre generationer til dagens Danmark

Hvad inspirerer dig?

Deltagerne på mine kurser og retreats. Naturen, litteraturen og stilheden.

Har du et lokalt yndlingssted?

Hornbæk plantage  og marken med får, hvor jeg bor

Se flere lokale forfattere fra Helsingør kommune.

 

Tilføj kommentar

Materialer: