Lokal forfatterweb

Birgitte Jørkov udgiver ny roman

Lokal forfatterweb Af: Biblioteket 2. May 2018 0 kommentarer
"Kære datter, du må vide" hedder den, og den handler om forholdet mellem mødre og døtre.

Sofie er enebarn og flyttet hjemmefra. Langt væk. Sofies mor, Anne, er en travl kvinde. Hun ejer og driver en stor virksomhed med mange ansatte. Tiderne er urolige, og hun må være opfindsom for at få ting til at lykkes.

Hun har brug for Sofie, og hun savner hende. Det er svært at slippe sit barn. Hun ved, at Sofie er voksen, en kompetent og fornuftig kvinde, alligevel kan hun ikke lade være med at lade sine tanker kredse om hende og give råd og anvisninger. Verden er stor og farlig, og der skulle nødigt tilstøde hendes barn noget.

Romanen kunne foregå lige her og nu, inde hos naboen. Eller tættere på.


"Kære datter, du må vide" er en historisk roman. Den foregår i senmid­delalderen i Bergen og i Danmark. Den er skrevet over originale breve skrevet af Anne Rudsdatter til datteren Sofie Krummedigesdatter og svigersønnen Eske Bille i årene mellem 1529 og 1533.

Der er store forskelle mellem livet i dag og livet i senmiddelalderen, men forholdet mellem mor og datter har ikke ændret sig væsentligt.

Brevene opbevares i dag i rigsarkivet.

Birgitte Jørkov er historiker. Det var under arbejdet med en faghistorisk artikel, at hun blev opmærksom på Anne Rudsdatters breve.

Se flere af hendes bøger her.

Læs mere om Birgitte Jørkov på Lokal Forfatterweb.

Tilføj kommentar