
Ilse Wederkinck
Har bl.a. skrevet
Havet er mit. – Forlag1.dk, 2019
Hvad skriver du om?
Jeg skriver om mine bedsteforældres liv blandt småkårsfolk på Sydbornholm i perioden 1882 – 1950, om fattigforsørgelse og udvandring og om mange børnefødsler. Jeg har benyttet fiktive navne, da jeg har måttet ty til fiktion for at få historien til at hænge sammen.
Da flere af mine familiemedlemmer er søfolk, bevæger jeg mig uden for såvel Bornholm som det øvrige Danmark.
Endvidere skriver jeg om en ø, der blev ladt i stikken, da resten af Danmark blev frit den 5. maj 1945, og hvordan familien oplevede det.
Hvad inspirerer dig?
Det inspirerer mig at komme til Bornholm, hvilket jeg tit gør. Jeg besøger gamle familiemedlemmer og hører deres fortællinger og ser på gamle billeder.
Besøg på de lokale kirkegårde inspirerer mig også – de gamle gravsten indeholder ofte mange oplysninger, der sætter fantasien i gang.
Jeg tager rundt på øen og ser de steder, hvor min familie har boet, og jeg går tit ture ved havet.
Har du et lokalt yndlingssted?
Kronborgpynten er mit lokale yndlingssted. Når vi har børnebørn på besøg, er det fast tradition, at vi skal rundt om Kronborg. Det giver mange gode oplevelser.
Se flere lokale forfattere fra Helsingør kommune.