Daniel Zimakoff
Daniel Zimakoff: ”Jeg er vokset op med en følelse af at være anderledes, og det har inspireret mig til mange af mine titler.”

Daniel Zimakoff

11.06.20
Daniel Zimakoff (f. 1956) er børnebogsforfatter og bor i Espergærde.

Har bl.a. skrevet

Helligrøv - Forlaget fiktion, 2023
Let’s go – dilemmaet - Alinea, 2022
Ludvig og livet - Gyldendal, 2020
Elliot-bøgerne - Gyldendal, 2019-20
Hectors hotel: Den aflange kuffert. – Fiktion, 2017 (med Ida-Marie Rendtorff)
Halfdan-bøgerne. - Gyldendal, 2015-2016 (Med Ida-Marie Rendtorff)
FC Mezzi serien 1-10 . – Carlsen, 2012-2016
En dødssyg ven. – Gyldendal, 2003 (Kulturministeriets børnebogspris 2004)

Hvad skriver du om?

Jeg skriver om det, der betyder noget for mig. Om venskab, kærlighed, loyalitet, ansvar, skyld mm… om at føle sig anderledes og udenfor et fællesskab.

Hvad inspirerer dig?

Jeg læser meget og har altid gjort det. Jeg har haft en usædvanliglig barndom med ni søskende og meget religiøse forældre. Jeg er vokset op med en følelse af at være anderledes, og det har inspireret mig til mange af mine titler.
Jeg bliver også inspireret af mine egne fire drenge, af film og tv-serier, aviser mm.

Har du et lokalt yndlingssted?

Jeg kommer ofte, sammen med Ida-Marie Rendtorff, på Cafe Vitus i Snekkersten. Der nyder vi kaffen, udsigten og havet, hvis det ikke er for koldt.

Se flere lokale forfattere fra Helsingør kommune.

 

 

Materialer