Stine Pilgaard: Meter i sekundet
I Stine Pilgaards roman Meter i sekundet er den unge kvindelige fortæller flyttet til Vestjylland med sin kæreste, der er blevet lærer på en Højskole. Parret er blevet forældre, og for fortælleren handler hverdagen om at undgå at gå i brædderne af træthed, at få sønnen i dagpleje og hente ham igen, at forsøge at passe bare nogenlunde ind og forsøge at få et kørekort.
’Meter i sekundet’ er en komisk kærlighedssang til sproget, samtalen og det stærkt underholdende møde mellem to (ord)kulturer. Men også en guide til, hvordan man som småbørnsforældre redder parforholdet med sproget, og en rørende påmindelse om, at man engang igen vil få dybe relationer til venner. Bare ikke, når man er i 30’erne.
Stine Pilgaard har med sin sproglige stjernekaster af en roman på alle måder fortjent at blive nomineret til Læsernes Bogpris.
Stem og vind!
Du stemmer via Læsernesbogpris.dk. Vinderen af prisen og de 50.000 kr. bliver afsløret på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021, som afvikles online den 8. april.