Læse

Skønlitteratur med musikalsk indhold

Læse Af: Biblioteket 20. Dec 2018 0 kommentarer
Tags: 
Et dansk vidunderbarn som ikke er Carl Nielsen, rock i Nordsverige og en stor komponist fra wienerklassicismen i en forkert tid.

 Den danske forfatter Bodil Steensen-Leth gjorde os i 2014 mere interesseret i den danske komponist og organist Rued Langgaard med bogen Når solen er begravet. Som dreng blev han udråbt til vidunderbarn for sit orgelspil.
Først efter sin død blev han rigtig anerkendt, og eksempelvis Wiener Philharmonikerne har kastet sig over hans musik.
Populærmusik fra Vittula er skrevet af den svenske forfatter Mikael Niemi. Vi følger Matti og hans ven Niila i den yderste del af det nordlige Sverige. Den moderne tid kommer langsomt til den del af Sverige, og en dag opdager de sammen rockmusikken, og derefter kører det derudaf i denne varme og humoristiske bog.
Wolfgang Amadeus Mozart, en af de største komponister, hvis ikke den største, kender mange, men hvad ville der ske hvis han vågnede op i en tid, der ikke var hans egen? Det kaster den tyske forfatter Eva Baronsky sig over i bogen Hr. Mozart vågner op. Vores komponist vågner op i Wien anno 2006. Der er ingen heste, men derimod ny musik. Han besidder dog stadig sit musikalske geni, men nu er det blandt andet som jazzmusiker. En herlig bog.

Mandage kl. 17-18.30, Espergærde Bibliotek, mødelokalet

23.9 - Bodil Steensen-Leth (DK) - Når solen er begravet
21.10 - Mikael Niemi (SE) - Populærmusik fra Vittula
25.11 - Eva Baronsky (DE) - Hr. Mozart vågner op
 

Tilmeld dig her!

Se alle læseklubber

Gode råd til læseklubber

 

Tilføj kommentar

Materialer: