Læse

Faglitterær læseklub

Læse Af: Biblioteket 20. Dec 2018 0 kommentarer
Tags: 
Faglitteratur er en anden størrelse end skønlitteratur, men nogle af dens ”former” har et nært slægtskab med skønlitteraturen. Breve, dagbøger og essays er 3 forskellige men personlige skrivemåder, som alle giver læseren en mulighed for at dykke ned i en bestemt tid og kultur og foretage en personlig psykologisk rejse.

De 3 forskellige former er valgt, da de er velegnede til diskussioner i en læseklub. Den første bog er breve fra de mere end 30.000 sønderjyske soldater, som kæmpede på tysk side i 1. verdenskrig. Brevene giver et unikt billede på et ragnarok, der har sat stærke spor på de deltagende personer, men også på hele det europæiske kontinent. En personlig skildring.
Den anden bog er skrevet i dagbogsform. Et meget personligt og desperat vidnesbyrd om en næsten umulig kamp mod nationalsocialismens Tyskland. Ulrich von Hassel var diplomat, adelsmand og modstandsmand med et stærkt forhold til Danmark. Han var bosat i Danmark fra 1926-30, og dette var nogle af hans lykkeligste år, skriver hans børnebørn i bogens forord. En spændende og fascinerende bog.
Den afsluttende bog er en kulturrejse østover fra Berlin til Moskva, foretaget til fods og beskrevet i essays. Essay betyder ”forsøg” og er en særlig prosagenre, hvor forfatteren udtrykker sine overvejelser om et tema. Essays er relativt korte tekster, som giver meget at snakke om og er oplagt til en diskussion i en læseklub. Læsere, som kan lide geografi, kultur og historie, vil finde denne bog interessant.

Torsdage kl. 17-18.30, Biblioteket Kulturværftet, studierum 9

12.9 - Inge Adriansen m.fl. Øjenvidner 1914-1918: Sønderjyske soldaters beretninger (Breve) Fokusér på følgende: Forord, en minekampdag i Flandern, Om bord paa et af de tyske Slagflaaders Linjeskibe under Revolutionen 1918, tragedien ved fortet Douamont, Vi sultede, Det første gasangreb ved Ypres, Ved Verdun-fronten og andet & Guds hånd, skæbne eller tilfældigheder.

10.10 - Ulrich von Hassel - Det andet Tyskland (Dagbog). Fokusér på følgende: Forord , indledning, 1938, 1939, 1944, efterord & efterskrift.

14.11 - Wolfgang Büscher - Berlin - Moskva: En rejse til fods (Essays)

 

Tilmeld dig en læseklub

Se alle læseklubber

Gode råd til læseklubber

 

Tilføj kommentar

Materialer: