Tysk læseklub

26.08.20
Vi læser tre meget forskellige tyske samtidsromaner.

29/9 - Julia Franck: Lejrbål

– ikke så romantisk, som det lyder. I opsamlingslejren ”Marienfelde” i Vestberlin mødes mennesker af alle slags, der legalt eller illegalt er kommet over grænsen fra DDR, i et minisamfund, mens de venter på opholdstilladelse. Hvem er ven, og hvem er fjende? Hvem offer og hvem taber? Hvem ægte flygtning og hvem er spion? Trods det alvorlige tema og de tragiske skæbner er det fortalt med en til tider barsk humor og sprogligt nyskabende og morsomme beskrivelser.

3/11 - Christian Kracht: De døde

En japansk kulturembedsmand vil højne japansk film i starten af 1930'erne og beder om tysk hjælp mod den amerikanske kulturimperialisme. Den schweiziske instruktør Emil Nägeli får tilbudt opgaven, der udvikler sig i retninger, ingen havde forestillet sig. Sproget bevæger sig som et filmkamera rundt i fortællingen og alt – selv døden og grusomheden – synes at blive et spørgsmål om æstetik.

1/12 - Thomas Bernhard: Gående

Mange har i 2020 opdaget, hvordan der kan opstå frugtbare tanker og samtaler, mens man går. Hovedpersonen i denne bog vandrer sammen med en bekendt rundt i Wien og filosoferer.

Tre tirsdage kl. 17-18.30 på Biblioteket Kulturværftet, studierum 9.

Tovholder: Bodil Schau

(lukket for tilmelding)

 

Tags
Materialer