Bibliotekar Stine Strømsted reklamerer for læseklubberne
Vil du tale om litteratur? - så er læseklubberne sagen, siger bibliotekar Stine Strømsted.

Læseklubber 2022 - 2023

01.08.22
Velkommen til læseklubberne i Helsingør. Her kan du mødes med andre læseglade til samtale om fælles læseoplevelser.

Vi har 11 spændende og aktuelle emner på programmet. Sæsonen varer fra september 2022 til april 2023, og der læses som regel seks bøger pr. læseklub.

Flere af læseklubberne har tovholdere. Tovholderen er enten ansat på biblioteket eller frivillig.

De læseklubber, der ikke har en tovholder, bliver budt velkommen af en bibliotekar, så gruppen guides godt i gang.

Det er ganske gratis at være med i læseklubberne. Vi står for bestilling og udlån af bøgerne, og vi sørger for lokaler.