Exofiktion

- biografisk fiktion om store historiske skikkelser.

Som et modsvar til den indadskuende autofiktion, vender forfatterne blikket udad, mod en virkelig person og sætter historien i en fiktiv ramme. Franske vinde bevæger sig over landegrænser – exofiktion er kommet på den litterære dagsorden.

Exo stammer fra græsk og betyder ude eller udenfor. Emnet indskriver sig i den nye bølge af exofiktive romaner, der som modsvar på autofiktionen ikke beskriver forfatteren selv, men i stedet en af historiens glemte bipersoner.

Mandage kl. 16.30-18.00, Studierum 9, Kulturværftet
OBS. Første møde begynder kl.16.00, hvor bibliotekaren vil introducere emnet

11. oktober 2021
Malene Ravn: Hvor lyset er

Kunstmaleren Carl Fischer levede et dramatisk og turbulent liv. Som voksen forelsker han sig i den yngre kvinde Ely, som han får et barn med uden for ægteskab. Men Carl vil ikke være far, han vil kun male.

8. november 2021
Christina Hesselholdt: Vivian

Biografisk roman om den amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009). Hun passer rige folks børn og ved siden af fotograferer hun tusindvis af folk på gaden. Vivian er speciel, og kun ved et tilfælde bliver billederne kendt i offentligheden.

13. december 2021
Eva Tind: Astas skygge

I forskellige spor, tid og stemmer portrætteres den danske stumfilmdronning Asta Nielsen af kunstneren Eva Tind

31. januar 2022
Lotte Kaa Andersen: Den inderste kerne

Lotte Kaa Andersen fortæller i, romanform, om forskeren Inge Lehmann og hendes opvækst.

7. marts 2022
Jesper Wung Sung: Kvinde set fra ryggen

Ida Ilsted (1869-1949) fra Stubbekøbing møder i 1890 den store billedkunstner, Vilhelm Hammershøi, som hurtigt frier til hende, hvorefter hun over de næste 25 år lever som kunstnerens hustru, assistent, og ikke mindst: vigtigste motiv.

4. april 2022
Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis

Historisk roman om kunstmaleren Kristian Zahrtmann der, kort før 1. verdenskrig, maler sit skandaløse hovedværk "Adam i Paradis".


(Lukket for tilmelding)

Vilhelm Hammershøi. Stue i Strandgade. Fra SMKs billedsamling.
Vilhelm Hammershøi. Stue i Strandgade. Fra SMKs billedsamling.
29.07.21
Tags