Dostojevskijs liv og forfatterskab (Lukket for tilmelding)

I år er det 200 år siden, at den russiske forfatter og filosof Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij blev født.

Dostojevskijs romaner er stadig relevante i dag. Hans værker kan sammenlignes med et spejl, hvor ethvert menneske kan se sin egen refleksion - på trods af geografiske placeringer og et evigt foranderligt samfund. Det er en læseklub over hans forfatterskab – sammensat af romaner, noveller, en brevroman og en biografi.

Torsdage kl. 16.30-18.00, Studierum 9, Kulturværftet
OBS. Første møde begynder kl.16.00, hvor bibliotekaren vil introducere emnet

23. september 2021
En fæl historie og andre fortællinger

Fire noveller med farverige beskrivelser af livet i Rusland i midten af 1800-tallet.

4. november 2021
Stakkels mennesker

Brevroman, hvor den ældre underordnede embedsmand Makar Djevusjkin udveksler breve med den unge forældreløse sypige, Varvara, i St. Petersborg i midten af 1800-tallet.

2. december 2021
A.G. Dostojevskaja: Mit liv med Dostojevskij

Hustruen Anna G. Dostojevskaja beskriver Dostojevskij som ægtemand, familiefar og forfatter. Bogen viser hans personlighed og giver en forklaring på hans skrivestil.

13. januar 2022
Forbrydelse og straf

En ung begavet student forsøger ud fra en hensynsløs "overmenneskefilosofi" at begå et uopklarligt mord, men tvinges til at tilstå.

24. februar 2022
Af en ukendts dagbog: Foma: Godset Stepantjikovo og dets beboere

Fóma Fómitsj Opískin er en førsteklasses snylter, der har levet på nas hos en gammel despotisk general. Da denne dør ser Fóma sit snit til at tilrane sig hans formue, herunder godset ved den sibiriske landsby Stepántjikovo.

24. marts 2022
Kældermennesket

Pessimistiske betragtninger, fremsat af en jeg-person, som føler det oprørende at være underkastet "visse almægtige, evige og døde naturlove", og derfor i protest melder sig ud af normaliteten.


(Lukket for tilmelding)

Foto: Michael Parulava, Unsplash. Rusland. Tage med løgkupler.
Foto: Michael Parulava, Unsplash
29.07.21
Tags