Læse

Thomas More - Utopia

UTOPIA – og manden bag

Læse Af: Biblioteket 21. Jun 2016 4 kommentarer
Tags: 
Den litterære udstilling UTOPIA, som kunne ses på Kulturværftet i foråret 2016, fejrede Thomas Mores banebrydende værk.


 Det er fra Thomas Mores værk Utopia at begrebet utopi opstår og slår rødder. Både Mores værk og begrebet har gennem tiden haft afgørende betydning for både skønlitteraturen og samfundstænkningen. 

Samfundskritik og fantasiroman

Værket er en samfundskritik forklædt som en art rejsebeskrivelse og fantasiroman. Thomas More beskriver i bogen fra 1516 landet Utopia, som søfareren Raphael Hythlodæus har opdaget på en af sine opdagelsesrejser. Det er et samfund i fuld harmoni, hvor alle behov bliver opfyldt og ingen destruktive eller undertrykkende kræfter hersker. Her er det menneskelige fællesskab båret af frihed og åndelige interesser. Her lever man i pagt med hinanden og med naturen. 

Et kritisk alternativ

Utopia betyder både det gode sted og intetsteds. Navnet indikerer, at det er tale om et ideal, et tænkt samfund, som ikke er bundet af den historiske virkelighed.  Thomas Mores Utopia er tænkt som et kritisk alternativ til 1500-tallets England og dets eksisterende statsindretning. Men værket definerer og frisætter begrebet utopi og kan derfor læses med stor relevans i dag. I værket ligger der en stræben efter et bedre samfund og en implicit opfordring til, at vi alle tænker frit og konstant forestiller os andre måder at leve på, end den etablerede virkelighed foreskriver. 

Kongens rådgiver med et sørgeligt endeligt

Thomas More levede fra 1476 til 1535. Den engelske forfatter var uddannet jurist og blev under sin studietid nære venner med Erasmus af Rotterdam, som regnes for den europæiske humanismens åndelige leder. Selv regnes More for den vigtigste repræsentant for den engelske humanisme. More fungerede i mange år som politiker og kong Henrik 8.s betroede rådgiver. Han var desuden stærkt troende katolik. Men trofastheden over for kirken kostede ham livet: More nægtede at anerkende kongens skilsmisse og kongens nye ægteskab med Anne Boleyn, og han ville desuden ikke aflægge ed til kongen som kirkens overhoved. Henrik 8. lod ham derfor fængsle i Tower og derefter henrette ved halshugning.

Læs utopier

Mange har skrevet om et bedre samfund. Se et udvalg.

Kommentarer

Et spændende emne der straks kalder på mange sammenfiltrede senarier – jeg selv kom straks til at tænke på Edith Södergrans udtryksfulde digt ”Landet som icke är”. Hun debuterede samtidig med Pär Lagerkvist (Ångest) men opnåede aldrig samme popularitet som han, medens hun levede. Vil man forstå personen Edith Södergran er der ingen bedre tilgang end den lille bog ”Breve til Hagar Olsson”, Hasselbalch, 1964. Kommenterede af Hagar Olsson, Udvalgt og oversat af Erik Thygesen. Landet som icke är Jag längtar till landet som icke är, ty allting som är, är jag trött att begära. Månen berättar mig i silverne runor om landet som icke är. Landet, där all vår önskan blir underbart uppfylld, landet, där alla våra kedjor falla, landet, där vi svalka vår sargade panna i månens dagg. Mitt liv var en het villa. Men ett har jag funnit och ett har jag verkligen vunnit - vägen till landet som icke är. I landet som icke är där går min älskade med gnistrande krona. Vem är min älskade? Natten är mörk och stjärnorna dallra till svar. Vem är min älskade? Vad är hans namn? Himlarna välva sig högre och högre, och ett människobarn drunknar i ändlösa dimmor och vet intet svar. Men ett människobarn är ingenting annat än visshet. Och det sträcker ut sina armar högre än alla himlar. Och det kommer ett svar: Jag är den du älskar och alltid skall älska.

Kære Claus Erik Winther Oreskov. Tak, fordi du minder os om en kvindelig utopist som Edith Södergran. Vi har hendes 'Landet som ikke er' i Tove Pilgaards udgave. Vi har fluks tilføjet den til listen med bøger ude til højre her på siden. Læs i øvrigt mere om Södergren på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/artikler/vejen-til-landet-som-ikke-er-utopi-og-laengsel-hos-edith-soedergran Venlig hilsen Anette Thede Digital redaktør

I er da bare hurtige med at svare! Jeg glemte noget: Den svenske trubadur Cornelis Vreeswijk tog på sid dødsleje, temaet op efter Edith Södergran, i et sidste digt. Cornelis ser i et syn en rytterske som ankommer for at galopere ham til hans grav. Han ansporer hende og kalder på hende og digtet slutter: ” Häst utan tyglar som vägan minns. Tag mig till landet som inte finns” Døden som utopi? Men uden alternativ!

Bibliotekerne i Helsingør fejrer 500 året for udgivelsen af ”Utopia” af Thomas More. Man kan i den forbindelse få en gratis Utopiavis med forskellige fabulerende tilgange til temaet Utopia. Dennis Meyhoff Brink skriver i klummen ”En Kritisk Genre” om den utopiske romans modsætning den dystopiske roman. Dennis Meyhoff Brink refererer til Aldous Huxleys ”Fagre nye verden” og George Orwells ”1984” som de mest banebrydende dystopier i det 20. århundrede. Af ukendte grunde omtaler han ikke den russiske forfatter Jevgenij Samjatins roman ”Vi” som inspirerede både Aldous Huxley og George Orwell til deres egne forsøg med genren. Samjatins roman er mere håndgribelig i forhold til det set up Utopiavisen fremstiller. En flygtning fra Utopia belærer os om, at nye utopiske fantasier hele tiden skal genfindes. Samme pointe har Jevgenij Samjatins roman ”Vi”, hvor forfatteren pointerer, at revolutionen aldrig bliver et afsluttet kapitel men hele tiden skal genopdages for ikke at blive sin egen modsætning. I dag videreføres den dystopiske roman i Rusland af bl.a. Dmitry glukhovsky, der er udkommet på dansk med: ”Metro 2033” og ”Metro 2034”.

Tilføj kommentar

Materialer: