Studere

Skriver du opgave eller skal til eksamen?

Studere Af: Biblioteket 19. Mar 2020 0 kommentarer
Som studerende kan du finde information og få inspiration til opgaveskrivning via helsbib.dk og bibliotekets netbaser. Her finder du desuden tips til informationssøgning og kildekritik.

Hvis du er i gang med at skrive opgave eller sidder begravet i bøger før en stor eksamen, kan du stadig få hjælp gennem bibliotekerne. På helsbib.dk kan du læse om søgetips, kildekritik og opgaveskrivning, og du har adgang til et hav af databaser, der har information om netop dit emne. Du finder netbaserne på helsbib.dk/netbaser

Engelske artikler om dit emne

Gennem biblioteket har du adgang til et univers af engelsksprogede artikler om eksempelvis historie, litteratur og videnskab. Du finder viden om samfundsvidenskab via Gale in Context - High School, litteratur gennem Literature Resource Center og naturvidenskab gennem Gale in Context – Science. Der er mulighed for at få vist teksterne fra Gales platforme på dansk.

Forfattere og litteratur

Gennem forfatterweb finder du biografier, forfatterleksikon og litteraturhistorie om danske og udenlandske forfattere. Du skal logge på med dit bibliotekslogin.

Access Science

På Access Science finder du engelsksprogede e-bøger om naturvidenskab på et højt fagligt niveau: blandt andet om områder som astronomi, fysik, kemi, biologi, psykiatri og psykologi, medicin, landbrug og veterinærmedicin.

Tips til informationssøgning

  • Start med at få overblik - find korte tekster, der introducerer dig til emnet. Korte tekster kan du læse hurtigt, og derfra er det lettere at vælge fokus, vinkel og perspektiv. Et godt sted at finde overblik over dit emne er på Faktalink, der har et hav af artikler om aktuelle temaer.
  • Efter du har præciseret emnet for din opgave, har du nu brug for at vide hvilke databaser, det vil være fornuftigt at søge i. Find dem alle på helsbib.dk.
  • Dit valg af søgeord og den måde, du søger på, er afgørende for, hvad du finder. Det kan være en god idé at tænke på synonymer, alternative søgeord og overveje, hvilke typer af materialer, du ønsker.
  • Uanset om du søger på internettet eller gennem biblioteket skal du have din kritiske sans med dig.

Se også denne artikel: Til alle elever og studerende.

Vil du låne e-bøger, netlydbøger eller film? Se, hvordan du gør på Brug Biblioteket hjemmefra eller se vores tilbud til studerende på Studere.


 

 

Tilføj kommentar