nORD

Nordisk litteraturfestival: nORD - den 16. og 17. september.

Morten Pape

nORD Af: Biblioteket 9. Aug 2016 0 kommentarer
nORD
Mød vinderen af BogForums Debutantpris 2015 i samtale med Maria Navarro Skaranger lørdag den 17/9.

Et brag af en debut

Morten Pape (f 1968) debuterede med et brag i november 2015 med den rå roman Planen. Kun fire dage efter udgivelsen modtog han BogForums Debutantpris for bogen, der i den grad bygger på hans eget liv. Et liv i ghettoen, i Urbanplanen på Amager i København. Eller bare Planen. Stedet, som lægger navn til romanen. 

Om tæsk, vold og hærværk i en dansk ghetto

I de første 20 år af hovedpersonen Morten liv er hele verden der. I Urbanplanen fejrer Morten sin første fødselsdag. Oplever sine forældres skilsmisse. Det er her tæskene uddeles, volden trives, hærværket florerer. Her man kan drukne sig selv i alkohol og hash, når man ikke kan overskue, hvordan man kan skabe sig en fremtid på den anden side af det betændte multikulturelle mikrokosmos. I det barske miljø var Morten kendt som 'Perker-Pape' og 'Plastik-Pape'.
Planen giver et indblik i et nådesløst hårdt miljø, og skildrer i ghettoens særlige sprog, hvor dansk, arabiske vendinger og slang slynges sammen, hvordan man træder ud og bliver sig selv, når man føler sig splittet mellem to kulturer. Og hvordan man overlever. Morten Pape er  i dag under uddannelse som manuskriptforfatter på den alternative filmskole Super16.    

Seks stjerner i Berlingske

'Her kan man bo, men man kan fandeme ikke leve her, vel?'
– Citat fra Planen 
'Planen er årets vildeste og mest velskrevne bog. Den er fremragende, intet mindre.'
– seks stjerner, Berlingske Tidende 

Morten Pape optræder på nORD lørdag d. 17. september i et forfattermøde med norske Maria Navarro Skaranger.  

Se programmet for nORD.
Se i øvrigt nORD Ung - en samlet oversigt over arrangementer egnet for unge.

Ny nordisk litteraturfestival, nORD

nORD er Kulturværftets store nordiske litteraturfestival med forfattersamtaler, interviews, oplæsninger og performance. nORD foregår i år den 16. og 17. september.

Tilføj kommentar