Læse

Litteraturens EU

Læse Af: Biblioteket 6. May 2019 0 kommentarer
Få en fornemmelse af lokal stemning og historie i disse nyere romaner fra sydligere himmelstrøg.

Tyskland

Herta Müller (f. 1953) var før murens fald rumænsk statsborger, men blev som anderledes-tænkende forfulgt af det rumænske sikkerhedspoliti.  I 1987 flygtede hun til Vesttyskland. Hendes forfatterskab handler ofte om undertrykkelse og flugt. Hun fik Nobelprisen i 2009.
Læs mere om Herta Müller på Forfatterweb.

Christa Wolfs (1929-2011)  liv og forfatterskab spejler tysk historie. Hun voksede op i Østtyskland, var medlem af partiet og blev som voksen agent for Stasi. Hun blev senere en berømt systemkritiker.
Læs mere om Christa Wolf i Information.

Frankrig

Sex og livets ligegyldighed. Det er nogle af romantemaerne hos Michel Houellebecq (f. 1956), fransk kulturs enfant terrible. Selv har han sine ar. Hans hippieforældre tog sig ikke af ham, og han voksede op hos en bedstemor og har som voksen haft store psykiske problemer.
Læs mere om Michel Houellebecq på Forfatterweb.

Pierre Lemaitre (f. 1951) er kendt for sine labyrintiske krimier. I 2013 modtog han den prestigefyldte franske litteraturpris, Goncourtprisen, for Vi ses deroppe. Det er en historisk roman om to soldater i tiden efter 1. verdenskrig.
Læs mere om Pierre Lemaitre på Bog.dk.

Italien

Gianrico Carofiglio (f. 1961) skriver krimier og hans baggrund som antimafia-dommer fra Syditalien skinner igennem. Den italienske mafia ligger lige under overfladen i flere af romanerne.
Lære mere om Gianrico Carofiglio på Krimimessen.

Endnu er det ikke lykkedes de italienske medier at afdække, hvem der gemmer sig bag pseudonymet Elsa Ferrante. Hendes verdensberømte Napoli-serie om de to barndomsveninder Lila og Elena fra slumkvarteret, giver et enestående indblik i Italiens udvikling efter anden verdenskrig.
Læs mere om Elena Ferrante på Forfatterweb.

Portugal

Ikke ret mange nyere portugisiske forfattere er oversat til dansk. Mest kendt er José Saramago (1922-2010), som fik Nobels litteraturpris i 1988. Han var satiriker og kommunist og kritiserede den katolske kirke, som den dag i dag stadig har en vis indflydelse i Portugal.
Læs mere om José Saramago på Forfatterweb.
Agustina Bessa-Luís (f. 1922) har modtaget talrige nationale og internationale priser og blev i 1997 nomineret til Nobelprisen i litteratur.
Læs mere om Agustina Bessa-Luís på Literature Resource Center.

Spanien

’Den spanske forfatter Arturo Perèz-Revertes (f. 1951) hovedpersoner er sjældent helt almindelige, ligesom hans forfatterskab er svært at sætte på formel’, skriver Nanna Rørdam Knudsen på Litteratursiden. Han benytter sig ofte af krimigenren med indviklede plots.
Læs mere om Arturo Perèz-Reverte på Litteratursiden.

Skal du til Barcelona på ferie, er Carlos Ruiz Zafón en eminent rejsemakker. De fleste af hans romaner foregår i byen, og det er ofte meget mystiske fortællinger med gotisk touch.
Læs mere om Carlos Ruiz Zafón på Forfatterweb.

Af bibliotekar Anette Thede
 

Tilføj kommentar

Materialer: