Læse

Sommerlæsning!
Bibliotekets personale anbefaler

Humor

Læse Af: Biblioteket 7. Jun 2018 0 kommentarer
Nu er humor jo altid individuelt, men disse bøger vil nok få mange til at trække på smilebåndet.

Retur til Sommerlæsning

En kort gennemgang af traktorens historie på ukrainsk

af Marina Lewycka
Valentina er 36 år, fra Ukraine, med affarvet blondt hår og hun drømmer om vestlig luksus. Nikolaj er fra England og tænker kun på at placere sine 84-årige hænder på hendes torpedolignende bryster størrelse XL. Det får arvingerne op af stolen.
Anbefalet af
bibliotekar Anette Thede

Stille dage i Mixing Part

af Erlend Loe
En norsk familie planlægger ferie til Garmisch-Partenkirchen. Kommunikationen med den tyske familie foregår via e-mail og ved hjælp af Google Translate, hvilket er temmelig underholdende. Sjov roman med sort humor!
Anbefalet af
biblioteksassistent Dorthe F. Johannessen

Hver dag starter det forfra

af Line Kjeldsen Jensen
Den sjoveste bog jeg længe har læst. Line Kjeldsen Jensen rammer fuldstændig plet når hun med sine “Instagram-tegninger” beskriver hverdagen som mor og kæreste. Læs den mens du ammer :)
Anbefalet af
bibliotekar Annebeth Larsen Møller

Camille Clouds brevkasse

af Line Knutzon
Camille Cloud er en fiktiv brevkasseredaktør. Hun har svar på alt og der bliver ikke lagt fingre imellem … Line Knutzon er lige så sjov og skæv i bogform, som hun er, når hun skriver teaterstykker.
Anbefalet af
bibliotekar Lisbeth Jensen

Frygt og lede i Las Vegas

af Hunter S. Thompson
En roadmovie i bogform. Journalisten Raoul Duke skal dække et motorløb og tager sin advokat, Dr. Gonzo med på slæb i en stor rød bil lastet med en mængde forskellige euforiserende stoffer. Det afstedkommer en hel del absurde og hylende morsomme optrin.
Anbefalet af
bibliotekar Ian Spence

Verden ifølge Garp

Af John Irving
Vi følger Garp fra hans forunderlige undfangelse til hans tidlige død. Hans liv tager mange drejninger, og i sit korte liv bliver han udsat for stort alt et normalt menneske kan komme ud for.
Anbefalet af
bibliotekar Sofie Nørgård Krogh

Hej søde – en SMS-roman

af Ida Holst
Et hylende morsomt indblik i et forhold og de dertilhørende frustrationer, som kvinder uden tvivl kan genkende sig selv (og deres kærester!) i.
Anbefalet af
studerende Mathilde Gericke

Syv satans lange dage

Af Jonathan Tropper
Judds far er død, og familien er tvunget til at være sammen og sidde shiva i syv dage. En humoristisk og rå bog, som handler om forholdet mellem mennesker og parforholdet.
Anbefalet af
bibliotekar Sofie Nørgård Krogh

Dirk Gentlys holistiske detektivbureau

af Douglas Adams
Den eneste overlevende fra et rumskibsforlis vandrer hvileløs rundt på Jorden og besætter en række mennesker med de mest overraskende og forvirrende resultater. Den er sjov!
Anbefalet af
webmedarbejder Søren Skovgaard Nicolaisen

Tilføj kommentar

Materialer: