Viden

Høns i haven – æg i maven

Viden Af: Biblioteket 21. Mar 2018 0 kommentarer
Vil du have kaglen og klukken i din have, eller har du brug for ny inspiration? Så er der mange gode råd at hente i bøger om havehøns…

De er nyttige, de er hyggelige, og heldigvis bliver høns i haven stadig mere almindeligt.

Byg et hønsehus” af Wilhelm Bauer. Atelier, 2014. 143 sider
Du får masser at vide om, hvordan du bygger hønsehuset rigtigt, så dine høns trives. Bogen fortæller dig om forskellige typer hønsehuse, tagkonstruktioner, tekniske installationer, indretning m.m.

”Hvad jeg ved om at holde høns” af Signe Wenneberg. Rosinante, 2017. 157 sider. En let tilgængelig bog om alt, hvad der er værd at vide om at holde høns; hønsehus, racer, fordring, kyllinger og pasning. Vi følger årets gang i hønsegården og meget mere.

”Når hønseholder giver hovedbrud” af Chris Graham. Turbine, 2017. 223 sider
Både førstegangshønseholdere og de mere rutinerede vil finde gode råd og nyttig viden i denne bog. Her behandles ikke mindre end 100 hyppige problemer – få svar på dine spørgsmål om alt fra fodring, husning og skadedyr til utøj, avl og adfærd.

”Havehøns” af Jørgen Liljensøe. Borgen, 2000. 199 sider
Forfatteren gennemgår alt lige fra hønsenes kulturhistorie og adfærd til pasning og pleje. Hvordan du bygger et godt hønsehus, fodring, avl og pasning af kyllinger, og hvordan du bruger deres gødning i køkkenhaven.

”Høns” børnebog af Katie Dicker. Flachs, 2014. 24 sider.
Begynderbog for de mindste om hvordan man holder høns; pasning og pleje. Desuden er der forklaring af hvordan hønen lægger æg.

Tilføj kommentar

Materialer: