nORD

Nordisk litteraturfestival: nORD - den 16. og 17. september.

Carsten Jensen

- Privat gruppe - Af: Biblioteket 14. Jul 2016 0 kommentarer
nORD
En af Danmarks mest læste nulevende forfattere kommer til nORD den 16/9 med sin enestående krigsroman, 'Den første sten'.

'Det er i den store episke tradition, Carsten Jensen føler sig hjemme og udfolder sit fortælletalent; han er en suveræn fortæller, det er hans overlegne greb om sproget og hans lyst og evne til at gå ind i den tradition, gøre brug af den og gå til dens yderste grænse og gerne udvide den, der har skaffet ham hans store læserskare, både her i landet og langt uden for Danmarks grænser.' Det siger forlægger Johannes Riis fra Gyldendal om en af sine allermest læste forfattere.

Kritiker af tidsånden
Den danske forfatter og journalist Carsten Jensen er født i 1952. Han har udgivet en række romaner, kritiske essays, artikler og rejsebøger.Med rejsebøgerne 'Jeg har set verden begynde' (1996) og 'Jeg har hørt et stjerneskud' (1997) fik Carsten Jensen sit store folkelige gennembrud. Med romanerne 'Vi, de druknede' (2006) og 'Den første sten' (2015) er han blevet en af Danmarks mest læste forfattere. Både som forfatter og i sit journalistiske virke er Carsten Jensen kendt for at være en central kritiker af tidsånden. 'Den første sten', er af kritikerne for et eksempel blevet karakteriseret som 'Et mesterligt litterært præcisionsangreb.' Carsten Jensen har bl.a. modtaget Olof Palmeprisen i 2010, og i 2012 blev han tildelt Søren Gyldendal Prisen.

Læs mere

Carsten Jensen på Forfatterweb

Lån Carsten Jensens bøger

Se programmet for nORD
 

Ny nordisk litteraturfestival, nORD

nORD er Kulturværftets store nordiske litteraturfestival med forfattersamtaler, interviews, oplæsninger og performance. nORD foregår i år den 16. og 17. september.

 

Tilføj kommentar