
H. C. Ørsted - fysiker og sproginteresseret
Det naturvidenskabelige område er det, man forbinder med H. C. Ørsted, men han var også en livlig deltager i guldalderens kulturliv og litteraturdebat og bl.a. ven med Adam Oehlenschläger. Kombinationen af at forske og arbejde med fysik og kemi og glæden ved litteratur gjorde, at Ørsted havde en naturlig interesse for at skabe nye ord, alt fra tekniske begreber til ord, som er udbredt og bruges i 2022.
H.C. Ørsted – videnskabsmanden der gav det danske sprog en kemisk rensning
Ved Dansk Sprognævn arbejdes der på at følge det danske sprog, svare på spørgsmål om sproget og fastlægge retskrivningen. En af sprognævnets ansatte med særlig viden om H. C. Ørsted og videnskabsmandens sprog er Peter Juel Henrichsen, der forklarer således om Ørsteds aftryk på det danske sprog:
Ørsteds tid var opfindelsernes tid. Teknologien blomstrede, og verden fik transportmidler, maskiner, madvarer og luksusartikler man aldrig havde set før. Videnskaberne boomede.
Desværre fulgte det danske sprog ikke rigtig med. De fleste nye ting og begreber fik navne der bare var kopieret fra tysk, fransk eller – endnu hyppigere – fra latin. Det fik Ørsted til at reagere: "Næsten alle Videnskaber ere i de senere Tider blevne berigede ved nye Opdagelser, nye Tanker og Tankevendinger, hvortil Romersproget intet Udtryk har." Almindelige danskere talte ikke latin og havde ingen chancer for at tilegne sig den nye viden, og det mente Ørsted var et problem for det danske samfund; så han skabte flere tusind erstatningsord som enhver dansker kunne forstå (det var i alt fald hensigten). Blandt Ørsteds nye ord finder vi ’lynafleder’, ’faldskærm’, ’rumfang’, ’billedkunst’, ’samfundsforhold’ og omkring 300 andre som endnu i dag lever i bedste velgående.
Læs mere under H.C. Ørsted - sprogrenser og sprogfilosof.
Peter Juel Henrichsen, seniorforsker, Dansk Sprognævn og forfatter bag flere bøger og artikler om H. C. Ørsteds betydning i det danske sprog.
Referenceer:
Christensen, Dan Ch. (2009) Naturens Tankelæser. Bd. I og II. København: Museum Tusculanums Forlag
Henrichsen, Peter Juel (2021). H.C. Ørsted som leverandør til dansk sprogteknologi. Goldshtein et al. (red.), 18. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Aarhus Universitet, 8.-9. oktober 2020, 235-250. Aarhus: Aarhus Universitet. [kan downloades her]
Nielsen, Niels Åge (1981) Sprogrenseren H. C. Ørsted. Bd. I og II. Aarhus Universitet: Trøjborg
Om Dansk Sprognævn
Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955 og har tre hovedopgaver:
- at følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
- at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
- at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
Dansk Sprognævn er derudover medarranggør af den folkelige sprogfestival Sprogense
Et år i videnskabens tegn
Denne artikel er en del af Videnskabsår22. Det er en kampagne, hvor bibliotekerne og DR i april og maj 2022 vil skabe nysgerrighed og interesse for naturvidenskab og forskning hos alle familier i Danmark. Læs mere på Videnskabsår22.