Sophia Jansson, © Moomin Characters™
© Moomin Characters™

Sophia Jansson

17.08.20
Ikke mange kender Tove Janssons forfatterskab så godt som hendes niece Sophia Jansson. Mød Sophia Jansson, når hun deltager via digital forbindelse i en samtale, der stiller skarpt på Tove Janssons kunstneriske virke.

Sophia Jansson (FI) (f. 1962) er niece til Tove Jansson (1914-2001) og er i dag kreativ direktør for Moomin Characters, der ejer rettighederne til Tove Janssons Mumitrold-univers. Moomin Characters har under Sophia Janssons ledelse formået at udbrede kendskabet til Tove Janssons kunstneriske univers til hele verden. Sophia Jansson var gennem sin opvækst tæt på sin faster, og flere somre tilbragte de sammen på Tove Janssons ø i den finske skærgård. Hun er inspirationskilde til nyklassikeren for voksne ”Sommerbogen” (1972), som fortæller historien om venskabet mellem en gammel kvinde og en lille pige ved navn Sophia, en sommer i skærgården.  

Sophia Jansson deltager på NORD via live stream fra Finland i en samtale, der stiller skarpt på Tove Janssons kunstneriske virke, særligt hendes forfatterskab for voksne.
 
– Det, der mest af alt gjorde Tove særlig, var hendes evne til at skrive om eviggyldige temaer som venskab, familie, ensomhed, lykke og naturen på en meget personlig og alligevel universel måde” 
-    Sophia Jansson
 

På NORD kan du møde Sophia Jansson, der deltager via digital forbindelse, i samtale om Tove Janssons forfatterskab.

Materialer