Linda Boström Knausgård. Foto: Christina Ottosson
Foto: Christina Ottosson

Linda Boström Knausgård

10.06.20
Linda Boström Knausgård gæster NORD med den selvbiografiske roman ’Oktoberbarn’, en bog, der både er en protest og et forsøg på at få minderne tilbage.

Linda Boström Knausgård (S): (f. 1972) En af Sveriges mest spændende forfattere. Hun debuterede i 1998. Boström Knausgård slog for alvor sit navn fast med novellesamlingen ’Grand Mal’ (2011). Hun er aktuel på dansk med den selvbiografiske roman ’Oktoberbarn’, en bog, der både er en protest og et forsøg på at få minderne tilbage. 
 
Skilsmisse, tabet af en kernefamilie, indlæggelse på en lukket psykiatrisk afdeling, elektrochokbehandling. 
Jeg-personen Linda lider af svær depression og tvangsindlægges flere gange, men med behandlingen forsvinder minderne gradvist – og hvem er man så?  
’Oktoberbarn’ er en hård selvbiografisk roman om den depressives erfaring, om tab og sorg, og ikke mindst et opgør med psykiatrien. 
 
”Der er så meget kærlighed i teksten, og det er noget af det, der slår mig ud, hver gang jeg læser Boström Knausgård (…) ’Oktoberbarn’ er en stærk og hård roman, fyldt med smerte og skam.”
- Information 
 
”’Oktoberbarn’ er et fortvivlet opgør med psykiatrien. Men den er også en genialt komponeret roman med et nådesløst smukt sprog.”
- Sydsvenskan 
 
”’Oktoberbarn’ er så lysende og smuk prosa at det føles som om den gennemstrømmer læseren."
- VG 
 
”Viser hvorfor hun er blandt Sveriges bedste forfattere. Linda Boström Knausgård skriver indsigtsfuldt og dybt medrivende om livets store udfordringer.” 
- Dagens Næringsliv 
 
”’Oktoberbarn’ er en modig bog (...) Sat op mod psykiatriens store fortælling og dens enkle og givede svar insisterer Boström Knausgård på det irrationelle i mennesket og på det unikke i hver enkelt lidelse. Jeg håber denne bog får mange læsere"
- Göteborgs-Posten

Linda Boström Knausgård deltager i NORD 2020 i følgende arrangementer: 

Fredag den 18. september (Store Scene)

Kl. 11.45-12.30 Linda Boström Knausgård (S) om ’Oktoberbarn’
Interviewer: Nanna Mogensen

Bemærk: Samtalen med Linda Boström Knausgård vil blive filmet og vist for publikum på Kapittel-festivalen i Stavanger. 

Lørdag den 19. september (Store Scene) 

17.15-18.00 Om August Strindberg
Karen Fastrup (DK) og Linda Boström Knausgård (S), Carsten Bjørnlund (DK) og Per Stounbjerg (DK) om Strindbergs forfatterskab, særligt hans selvfremstillinger.
Moderator: Klaus Rothstein

Materialer