Mustang clip - Wedding

Mustang - God film fra Filmstriben

Film Af: Biblioteket 30. Jan 2018 0 kommentarer
Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – om pigers ret til deres eget liv

Fransk- tyrkiske Deniz Gamze Ergüven debutfilm fra 2015 Mustang, forgår i en afsides tyrkisk landsby. Fem unge forældreløse søstre bor hos deres bedstemor og onkel. I et konservativt samfund straffes de hårdt for, i alt uskyldighed, at have leget i havet med deres klassekammerater (piger og drenge) på vej hjem fra skole.

Det bliver forbudt at forlade huset, selv for at gå i skole. Nu skal de i stedet gøres egnede til ægteskab, lærer at lave mad, rengøre og sy.
Pigerne gør oprør og kæmper for deres ret til frihed og selv vælge deres livsbane. Men det er svært at kæmpe mod konservative normer og prisen kan blive alt for høj.

 

Se filmen på Filmstriben.

Filmstriben kan nu ses med alle browsere. Du kan anvende Google Chrome, Firefox, Edge og Safari
(Internet Explorer anbefalers ikke).

 

Oprindeligt skrevet af mkj fra Aarhus Kommunes Biblioteker.

Tilføj kommentar