Mest sete film i januar

Film Af: Biblioteket 4. Feb 2018 0 kommentarer
Se filmene helt gratis på 'bibliotekernes Netflix', Filmstriben.

Force Majeure

I øjeblikket er The Square i spil til en Oscar. Instruktør Ruben Östlund har tidligere lavet dette drama om en mand, der lader sin familie i stikken, da en lavine vælter hen over familiens feriehus.


 

De standhaftige

Soldaten Thomas (Mikkel Boe Følsgaard) har mistet begge sine ben i Afghanistan. Hans bitterhed sårer mor og støder kæresten bort. Benproteserne volder problemer, men mødet med danseren Sofie gør mirakler med Thomas' genoptræning. Danseterapi heler, og samtidig spirer følelser frem.

Underverden

Zaid (Dar Salim) er læge, hjertespecialist, med et godt job. Han har en dyr lejlighed, og en gravid kæreste. Under en fest opsøges Zaid af sin desperate lillebror Yasin, som beder om penge. Zaid afviser Yasin i døren. Kort efter findes lillebror Yasin død.


3 TING

Mikael (Nikolaj Coster-Waldau) er sprængstofsekspert og er med til at røve 60 mio. kr. fra en værdicentral i Tåstrup. Men en politibetjent bliver myrdet, og Mikael er eneste vidne i sagen. Han indgår en studehandel med anklageren, hvor han skal stikke sine medsammensvorne.

 

 

Den anden side

Gennem en periode på fire år, fra 2012 til 2016, følger vi  komikeren Anders Matthesen gennem tykt og tyndt. Der er frustrationerne op til et show og den store lettelse når de gode anmeldelser tikker ind. Der er tilbageblik til Andens unge dage og flere scener, hvor Matthesen reflekterer over det at være en skabende kunstner.

Amy

Historien om Amy Winehouse, kvinden med den store, inderlige vokal og det poetiske, musikalske talent. Om forholdet til manden Blake, deres fælles misbrug og omverdenens enorme forventninger til Amy, der fører til hendes tragiske død.

Tilføj kommentar

Materialer: