Foto: Aalborg Stift. Ifølge Nationalmuseet kan traditionen med at slå katten af tønden muligvis have rødder helt tilbage til starten af 1500-tallet. Traditionen er også kendt i Holland, England og det sydlige Skåne.
Foto: Aalborg Stift. Ifølge Nationalmuseet kan traditionen med at slå katten af tønden muligvis have rødder helt tilbage til starten af 1500-tallet. Traditionen er også kendt i Holland, England og det sydlige Skåne.

Skal der kagecreme eller flødeskum i fastelavnsbollen?

29.01.21
Det er snart fastelavn, og store spørgsmål hober sig op. Hvordan skal din fastelavnsbolle mon smage? Og hvorfor fejrer vi egentligt fastelavn? Læs med i denne guide.

Hvordan er det nu lige, at man smækker en vandbakkelsesbund sammen? Og hvad med wienerdejen og konditorcremen? Måske er det netop i år, at I har tid og ro til at bruge timer på hjemmelavede luftige smagsbomber op til fastelavn næste søndag. Og måske har I ovenikøbet mulighed for at eksperimentere jer igennem hele ugen med masser, cremer og skum?

I denne guide får du inspiration til seks forskellige måder at lave de sagnomspundne fastelavnsboller på. Nogle klassiske og andre eksperimenterende.

Bagedystdommeren Markus Grigo 

”Grigos hjemmebag” (2017). Dessertkokken har samlet sine bedste klassikere og nye opskrifter på cookies, kanelsnegle, tærter, lagkager og alt muligt andet sødt. Grigos bud er en klassisk rund bolle med luftig creme i midten. Overtrukket med chokolade.

Den veganske udgave

”Vegansk bagebog” (2016). Hvis du tænker, at det kan være svært at bage uden smøg og æg, er der håb forude. Forfatteren Mekto Ganic har lavet en vegansk udgave af fastelavnsklassikeren og en masse andre cremer, brød, tærter og kager. Ganics fastelavnsbolle har en lækker mandelmasse og cashewfløde i midten.

Den gamle skole

”Bedstemors kager” (2012). Vibeke Fode har samlet 120 opskrifter på klassisk bagværk. Flere af dem er familiens håndskrevne opskrifter samlet gennem flere generationer. I Fodes udgave af fastelavnsboller finder du smørcreme, sukat og rosiner på klassisk manér.

Blomsterbergs kreation

”Blomsterbergs skønne klassikere” (2013). I Mette Blomsterbergs version finder du velsmagende vaniljecreme, borgmestermasse, wienerdej og hindbær. Du finder også 109 andre fortolkninger af klassikere med wienerbrød og butterdej, brød, tærter, flødekager og tørkager.

Syndige fastelavnsboller

”Kagekarma” (2015). Her finder du 100 opskrifter på kager og andre søde sager fra den tidligere bagedyst-vinder Annemette Voss. Hun har samlet tips og tricks til svære udfordringer som at dekorere kager med håndformede roser eller male på fondant med farve. Annemette Voss’ opskrift af klassikeren består af vandbakkelsesbunde, konditorcreme og kugler af ribsgele på toppen.

Masser af flødeskum

”Sweet baking moments” (2020). Frederikke Wærens bud på en fastelavnsbolle består af vandbakkelser med hindbærskum. I bogen finder du også nyfortolkede snurrer med cookiedej og dessertpizza med skumfiduser. Med opskrifternes vejledning kan både store og små være med til at bage hjemmebag, der godt må ligne hjemmebag.

Hvorfor fejrer vi fastelavn?

På Amager er det fast tradition med tøndeslagning til hest, og i gamle dage åd og drak man i dagene før fastetiden. I dag er fastelavn for mange en børnefest med udklædning og tøndeslagning, men fastelavn betegner oprindeligt tiden op til den kristne faste. Den varer 40 dage fra askeonsdag (17. februar) og indtil påske.

Pligten til at faste ophørte med Reformationen i 1536, men i flere århundreder bevarede perioden status som en tid for andagt og bod.

Fastelavnstiden indledes fastelavnssøndag med udklædning og tøndeslagning. Mandagen ”flæskemandag” brugtes i gamle dage til fest og spisning. På ”hvidetirsdag” spiste man førhen hvidt hvedebrød, og på ”askeonsdag” fik man et asketegnet kors i panden, når man mødte op i kirken og angrede sine synder.

Kilder: Kristendom.dk og Den Store Danske.