Læse

Læs utopier

Læse Af: Biblioteket 12. May 2016 0 kommentarer
Tags: 
Mange mennesker har gjort sig tanker om et bedre samfund. Her er nogle af deres bøger.

Niels Klims underjordiske rejse
af Ludvig Holberg
En satirisk roman fra 1741, som er lige aktuel og læsværdig i dag. Den lærde Niels Klim falder igennem et hul i jorden. Han havner i jordens indre, hvor han rejser gennem forunderlige riger befolket af træer.

Digtet 'Columbus'
af Johannes V Jensen
Om konflikten mellem drøm og virkelighed, der kun er en konflikt, indtil man sammen med digteren begriber, at drøm og virkeligheden ikke er reelle modsætninger, når det kommer til stykket:  Ifølge Johannes V. Jensen rejste  Columbus ud på sine opdagelsrejser, fordi han var drevet af drømmen om at finde Paradis - Edens have. 

Den bedste af alle verdener.
Red. af Peter Thielst
De væsentligste filosofiske utopier gennem de sidste 2500 år, fra de klassiske utopier hos Platon, Thomas More, Tommaso Campanella, Francis Bacon og Charles Fourier med afstikkere til andre af de utopiske socialister, den religiøse tradition og oplysningstidens politiske tænkere.

Det kommunistiske manifest
af Karl Marx
Det kommunistiske manifest blev udgivet af Marx og Engels i London i 1848. Det indledes med de berømte ord om spøgelset der går gennem Europa, og i det hele taget er det et agitatorisk skrift, der havde en eksplosiv virkning i samtiden og som stadig bliver læst.

Oprør fra midten
af Niels I. Meyer
Svaret til den danske venstrefløj i 1978.  En debatbog med kritik af det bestående samfund og model for et humant  borgerligt ligevægtssamfund. En slags 1970ernes Alternativet.


Læs også

Utopia - Manden bag

Tilføj kommentar

Materialer: