
Fra haver til maver
Mens vi venter…venter…venter… på lunere temperaturer og længere dage, så kan havesjælen søge fred i inspirerende bøger. Find nogle af dem her i vores tema om køkkenhaven og haven i køkkenet…
Tema køkkenhaven
At dyrke sine egne urter og grønsager er mere populært end nogensinde, og der er mange muligheder for at skabe smukke universer med de spiselige afgrøder. Birgit Helbo, der er havedesigner og bosiddende på Midtfyn, har besøgt en række kreative køkkenhaveejere og fortæller om deres tanker og ideer.
I bogen om den indendørs køkkenhave lærer man, hvor let det er at dyrke afgrøder som mikrogrønt, skud og spirer indenfor. Det er afgrøder, der er billige, hurtige og nemme at dyrke.
Bogen giver masser af tips og råd om, hvordan man kan pleje sine planter og urter på den rigtige måde, så man kan være selvforsynende med friske råvarer året rundt. De grundige og illustrerede vejledninger gør det til en let sag at få grønne fingre – og i sidste ende succes med den lille køkkenhave i vindueskarmen og andre egnede steder i huset.
Aarstiderne er kendt for at levere lækre grøntsags-, frugt-, og måltidskasser til de danske hjem, og nu hjælper de med hvordan man kan dyrke en fantastisk køkkenhave helt selv.
Lige meget om du har en altan, have eller et drivhus at gøre... Læs mere godt med, så er det muligt at dyrke massevis af grøntsager og urter. "Aarstidernes køkkenhave" er skrevet af Søren Ejlersen og Frank van beek, og er en guide til, hvordan du kan få det til at sprudle med grønne og lækre sager.
Der er rigtigt mange glæder ved at have et drivhus, men i første omgang kan det godt virke lidt uoverskueligt: Med "Økologisk drivhus" får du alle de nødvendige tips til at gøre dit drivhus både økologisk, bæredygtigt, frodigt og fyldt med lækre sager. Jens Juhl og Sølva Falgren står bag "Økologisk drivhus". De lærer dig hvordan du kan dyrke sunde afgrøder og få rigtigt god trivsel i drivhuset. Bogen er fyldt med gode råd og en hel masse viden til dig, der gerne vil dyrke dine afgrøder på en bæredygtig måde.
Rødbeder og rabarber, bønner og jordbær, squash og ærter … Tænk, at man kan dyrke sin egen mad! I tekst og billeder får du tips til, hvordan du kan dyrke 14 forskellige grøntsager i haven, i højbedet eller på altanen. I bogen finder du også masser af nemme opskrifter – lige til at gå til. Sæt spaden i jorden – det er tid til at dyrke dine egne grøntsager! Rødbeder og rabarber, bønner og jordbær, squash og ærter … Tænk, at man kan dyrke sin egen mad!I tekst og billeder får du tips til, hvordan du kan dyrke 14 forskellige grøntsager i haven, i højbedet eller på altanen. I bogen finder du også masser af nemme opskrifter – lige til at gå til. For 9-12 år. Gode råd til børn om dyrkning af forskellige grøntsager, herunder plantning, såning, gødning og indretning af køkkenhaven.
Børnebog fra 5 år. Trin for trin anvisninger på hvordan børn kan dyrke 17 populære grøntsager og lave spændende retter, kager og brød af dem.
Af bibliotekar Lise-Lotte Truelsen