Viden

1968 - da studenterne gik på barrikaderne

Viden Af: Biblioteket 12. Mar 2018 0 kommentarer
I år er det 50 år siden, at unge over hele verden gjorde oprør.

Af bibliotekar Anette Thede

Vietnamkrigen

En af udløberne af anden verdenskrig var et verdensomspændende babyboom. Disse børn voksede op til en hel anden politisk og økonomisk virkelighed end deres forældre, og da de blev unge havde de helt andre krav end forældregenerationen til et godt liv. Verden over demonstrerede de for eksempel imod USAs krig i Vietnam. I pinsen 1968 arrangerede de danske krigsmodstandere en stor march fra Helsingør til København. Marchen foregik kort efter, at 25.000 - 30.000 mennesker havde demonstreret foran Christiansborg mod krigen.

Demonstrationer på Københavns Universitet

Det ulmede på universiteterne. På ti år var antallet af studerende på Københavns Universitet steget med 16.000 studerende uden at der var kommet flere penge, personale eller lokaler. Samtidig havde de studerende ingen indflydelse på studierne. Natten til den 21. marts 1968 blev der skrevet slagord på Københavns Universitets mure. ’Bryd professorvældet’ og ’Medbestemmelse nu’ lød det. Den 19. april 1968 besatte 100 studerende Psykologisk Institut på Københavns Universitet i protest mod manglende medbestemmelse på studiet. De krævede, at halvdelen af studienævnene skulle bestå af studerende og halvdelen af lærere. En demonstration senere på måneden samlede 5000 deltagere.
I modsætning til de fleste andre lande endte studenteroprøret i Danmark ikke i vold. Rektor Mogens Fog var i vid udstrækning enig med de studerende og valgte ikke at sætte politiet ind mod besætterne. Han var også enig i den mere demokratiske struktur, som folketinget indførte på universiteterne i 1970.

Den legendariske årsfest

De studerende ønskede dog et helt andet samfund, og en aktion gik over i historien.

Den 21. november 1968 var der årsfest på Københavns Universitet. Det var en fest, der var forbeholdt samfundets top med kongefamilien i spidsen. En gruppe studerende snød sig ind på falske identitetskort og den psykologistuderende Finn Einar Madsen tiltvang sig adgang til talerstolen. ’Hvorfor må studenterne ikke tale ved festen på deres eget universitet?’ sagde han og kritiserede i en tre minutters tale de studerendes manglende indflydelse. I 1969 var der en del studenteraktioner og i København valgte rektor Mogens Fog at sætte politiet ind mod de studerende. Det skete til prisoverrækkelsen ved Sonningprisfesten den 19. april, hvor den islandske forfatter Halldor Laxness skulle modtage årets pris. De studerende mente, at universitetet var ’kapitalens forlængede arm’, fordi prisgiveren Fru Leonie Sonning tjente penge ved ejendomshandel.

De nye bevægelser

Studenteroprøret var en del af en protest mod det bestående samfund i 1960erne og 1970erne.  Mange danske unge organiserede sig i bevægelser som Nej til Atomvåben, NOAH, Organisationen til Oplysning om Atomkraft og Rødstrømperne. Atomkraftbevægelsen fik gennem årene bred opbakning og betød at regeringen i 1985 definitivt droppede planerne om atomkraft i Danmark. Rødstrømpebevægelsen, som kun bestod af kvinder, bestod af de såkaldte ’basisgrupper’, hvor man både diskuterede kvinderoller og organiserede events for og om kvinder, bl.a. kvindefestivaler og krisecentre for voldsramte kvinder. Andre, især hippierne, eksperimenterede med andre livsformer i bl.a. Christiania, slumstormerbevægelsen og Det Ny Samfund i Thy. Mange eksperimenterede også med stoffer i de år.

Læs mere

Tilføj kommentar