Viden

Mette Blomsterberg til nyhedscafé på Kulturværftet

Viden Af: Biblioteket 7. Feb 2019 0 kommentarer
Fra slutningen af februar er der igen ”Go’morgen Helsingør” på Kulturværftet

Huset summer af debatlyst, og kaffearomaen spreder sig, når Biblioteket Kulturværftet lægger hus til nyhedscafé. 22. februar starter vi en ny sæson af de populære arrangementer, hvor fremtrædende lokale folk udlægger deres syn på medierne, nyhederne og fake news. Gæsterne deltager i debatten, der modereres af Helsingør Dagblads chefredaktør, Bo Christensen.

Her er forårets hold af morgenværter: 22/2: Jens Frimann Hansen, 1/3:Dorthe Carlsen, 8/3: Søren Lampe, 15/3: Bella Katrine Rein, 22/3: Rasmus Meyer, 29/3: Susanne Kongsted, 5/4: Claus Staal, 26/4: Mette Blomsterberg.
Se mere i kalenderen.

”Go’morgen Helsingør” er et samarbejde mellem Helsingør Dagblad og Helsingør Kommunes Biblioteker. Alle er velkomne, og vi byder på kaffe, vand og croissanter. Der er ingen tilmelding. Det foregår fredag morgen kl. 9-10 i Horisonten, 3. Etage, Biblioteket Kulturværftet.

Foto: Konditor og forfatter Mette Blomsterberg deltager i nyhedscaféen. Krediteres: metteblomsterberg.dk

Tilføj kommentar