Frirum

Bibliotekerne i Helsingør - nu og i fremtiden

Frirum Af: Biblioteket 2. Jan 2017 0 kommentarer
Bibliotekschef Søren Mørk Petersen om, hvad biblioteket er for en størrelse, om sandheder og løgne, om alsidighed og om stedernes betydning.

Interview ved litteraturkonsulent Gro Frank Rasmussen

Et af landets mest besøgte biblioteker

Gro: "Hvad rummer og hvad kan et bibliotek i dine øjne?"
Søren: ”Biblioteket rummer bøger og en masse mennesker, som kommer her af mange forskellige grunde. Helsingør Kommunes Biblioteker er de mest besøgte biblioteker i landet målt pr. indbygger. Det  viser, at borgerne gerne vil os. Og gerne vil os når det gælder litteratur og informationer. Vi vil gerne have at alle, der kommer her kommer i berøring med litteraturen på en eller anden måde. Det gælder, når man kommer til vores arrangementer,  når man deltager i vores mange aktiviteter, som ofte er båret af folk, der engagerer sig i lokalområdet. Det gælder, når man kommer her som studerende, eller som turist. Vi vil gerne have, at man får en litterær oplevelse, når man kommer ind i et bibliotek i Helsingør Kommune.”

Bruger rummet til at formidle litteraturen

”Derfor har vi sammen med andre kommuner har satset på at skabe litteraturoplevelser via de udstillinger, vi laver, bl.a. om Shakespeares Hamlet, Thomas Mores Utopia og om digital litteratur i forbindelse med Click-festivalen.”
”Vi skal altså bruge vores rum til at formidle litteraturen. Men det er også enormt vigtigt, at vi som bibliotek har en onlinetilstedeværelse. Både i forhold til at give adgang til information og viden, men også fordi det er vigtigt i fremtiden, at der er en digital dimension på biblioteket. Det er noget, vi satser rigtig meget på. Vi ser jo en udvikling, hvor bøgerne i høj grad flytter over på digitale platforme. Derfor vil vi også i fremtiden se en tættere integration mellem det fysiske rum og det, som vi har på vores forskellige onlineportaler.”

Grunden til demokratiet

Gro: "Du har i en tidligere sammenhæng sagt, at de kulturdannende institutioner, så som bibliotekerne, lægger grunden til demokratiet. Vil man også se det fremover?"
Søren: ”Ja, det vil man, for det er der, vores berettigelse langt hen ad vejen ligger. Videns- og kultur- og dannelsesinstitutioner som biblioteker, folkehøjskoler og folkeskolen er institutioner, der støtter op om at danne borgeren til at agere i offentligheden og demokratiet, og den type institutioner har vi stadig behov for. Det har ikke ændret sig. Det, der til gengæld ændrer sig, er den måde offentligheden  former sig, og det, der præger offentligheden. Sådan som det er lige nu, er der jo kommet et markant mere flygtigt mediebillede. I dag har vi som borgere et helt andet forhold til medier. Det er ikke, fordi vi læser færre nyheder – vi læser faktisk flere nyheder – vi læser bare ikke avis. En undersøgelse viser, at man i gennemsnit tjekker sin telefon 47 gange i løbet af en dag, og mange af de 47 gange er via Facebook eller via de nyhedssites, man nu følger. Men vi lukker os om os selv, når vi søger på Google, og når vi er på Facebook, fordi Facebook og Google er lavet på den måde, at vi hele tiden bliver præsenteret for noget, som vi har ’liket’. Og når offentligheden i dag i høj grad foregår i lukkede fora på internettet, så vi har ikke den samlede offentlighed længere, vi har en langt mere fragmenteret og opsplittet offentlighed. Og her kommer løgn og usandheder til at fylde mere og mere.

Løgn og usandheder

Vi har senest set det ved det amerikanske valg: På Facebook lavede man en måling af, hvor stor forskel der var på, hvor mange gange de mest delte 40 sande artikler og de 40 mest delte usande artikler om valget blev delt, og det viste sig, at de usande artikler blev delt en million gange flere end de sande artikler. I forhold til et demokratisk valg, så vi altså, at der på et af de mest benyttede nyhedsmedier, Facebook, florerede flere usandheder end sandheder. Det, der hele tiden har været den bærende idé bag at have en offentlighed, har jo været, at sandheden netop skal være det fundament, som man træffer sine forskellige politiske beslutninger ud fra. Dér spiller bibliotekerne en vigtig rolle: Vi skal støtte op om, at offentligheden er båret af mange sande stemmer, som har en aktualitet og en kvalitet og en alsidighed over sig.”

Biblioteket - en mangfoldighedszone

Gro: "Kan man i den forstand sige, at biblioteket er en mangfoldighedskampzone?"
Søren: ”Ja, det skulle gerne være et mangfoldighedens sted. Det, der er spændende ved bibliotekerne i forhold til at præge offentligheden, det er, at vi er et neutralt rum. Et neutralt mødested. Vi arbejder hele tiden grundlæggende ud fra kriterierne kvalitet, aktualitet og alsidighed, også når vi indkøber materialer og laver arrangementer. Hvordan vi spiller en rolle som en vigtig samfundsdannende institution ud fra de kriterier - også over for unge mennesker – det er vildt spændende og noget, vi skal arbejde mere med de kommende år. Og alsidighed er rigtig vigtig her. Fordi manglen på alsidighed jo netop karakteriserer offentligheden i disse år.”

Vigtig kompetence

”Sammen med skolerne spiller bibliotekerne en vigtig rolle i at lære børn og unge, hvordan man kan validere, hvilken information der er sand. Det bliver en helt vild vigtig kompetence i fremtiden, at vi som borgere selv er i stand til at finde ud af, hvad der er sandt og falsk, og hvor informationerne stammer fra. De kompetencer er vi bl.a. med til at give børn og unge gennem vores mange samarbejder med skoler og uddannelsesinstitutioner og når de kommer og spørger efter hjælp i bibliotekerne.”

Lokal forankring

Gro: "Vi har talt om, hvad bibliotekerne kan rumme og bibliotekernes rolle. Kan du sige noget om Helsingør Kommunes Bibliotekers lokale forankring?
Søren: ”Vi har en ambition om, at bibliotekerne afspejler de områder, de ligger i. I Hornbæk afspejler det sig blandt andet i den faste installation om Halfdan Rasmussen. På Kulturværftet har vi arbejdet med at fortælle værftshistorien, og vi kunne godt tænke os, at der bliver knyttet mere an til Espergærdes og Abildvængets historie. Så vi vil gerne gøre vores biblioteker endnu mere lokale. Det gælder bl.a. i deres indretning, så bibliotekerne konkret fortæller en historie om stedernes identitet. Det gælder også, når vi på Espergærde bibliotek arbejder med at være en kommunikationsplatform for alle de mange foreninger og gode kræfter, der laver tiltag i Espergærde. Og det ser vi faktisk på alle vores biblioteker, at flere og flere borgere laver aktiviteter og deltager i vores arrangementer. For selvom mange i dag får adgang til sine bøger eller sin musik på nettet, er behovet for eller ønsket om at mødes fysisk ikke væk. Vi ser faktisk, at borgere utrolig gerne vil mødes i det fysiske rum. I vores biblioteker kommer man til at mødes om mange forskellige ting. Og forhåbentligvis oftere.”

 

Tilføj kommentar