Vinderne af Sommerbogen
Vinderne af sommerbogen 2022 er fundet

Vinderne af Sommerbogen er fundet

02.09.22
Mange har krydset både fingre og tær. Hvem mon har vundet Sommerbogens hovedpræmie - at gå amok i en boghandel?

Lodtrækningen om hovedpræmien

Over hele landet er der blevet læst tusindvis af bøger hele sommeren igennem. Alle de deltagende biblioteker har indsendt lodder til lodtrækningen. Hvordan den foregik, kan du se lige her:

Okay... Vi kan godt afsløre, at det desværre ikke blev nogen af jer, som har deltaget på Helsingør Kommunes Biblioteker, som vandt i år.

Det blev Agnes fra København, Emilia fra Århus og Emily fra Albertslund, som får deres livs vildeste bogshoppetur. Tillykke til de heldige vindere!

Tak til alle som deltog i Sommerbogen

Børnebibliotekarerne vil gerne sige tak til alle der deltog i Sommerbogen 2022. Hvert år er det en fornøjelse at se al den læselyst som spreder sig, og høre om de mange spændende, sjove eller uhyggelige læseoplevelser som børnene har haft.

Vi afsluttede Sommerbogen med en herlig Sommerbogsfest, med besøg fra Thomas Brunstrøm og Jan Kjær og masser af glade børn på Kulturværftet.

Vi glæder os allerede til næste år – hvis vi får endnu flere deltagere til Sommerbogen 2023, så er vi helt sikre på at næste års vindere af hovedpræmien kan findes på Helsingør Kommunes Biblioteker!