
Stjerner og planeter på Kulturværftet
I legerummet på Kulturværftets børneetage, kan du i den kommende tid komme med på rumrejse, når vi sætter fokus på stjerner, planeter og en masse spændende videnskab.
Her kan du iføre dig rumdragt og NASA-kasket, og svæve ud på opdagelse. Du kan farvelægge Bamse Hansen som astronaut, lægge planet-puslespil eller lege du er en alien.
Lån bøger om stjerner, universet og videnskab
Børnebibliotekarerne har fyldt rummet med spændende bøger, og du kan blive meget klogere på universets mysterier og naturvidenskab.
Find en krog i biblioteket eller lån bøgerne med hjem, og læs om nogle af de store videnskabsfolk som H.C. Ørsted, Marie Curie og Stephen Hawking.
Du kan opleve Stjerner og planeter-rummet frem til august 2022.
Stjerner og planeter på Espergærde Bibliotek
I børnebiblioteket på Espergærde Bibliotek kan du også prøve rumdragter, lægge puslespil og farvelægge stjerner.
Sæt dig til rette i teltet, og læs en historie fra det ydre rum.