Børn

Tilmeld dig:
Send en SMS med teksten Antboy til 1277

Sms til Antboy og red julen!

Børn Af: Biblioteket 26. Nov 2019 0 kommentarer
Årets sms-julekalender til børn handler om Antboy.

Efter en katastrofal start på julemåneden opdager superhelten Antboy, at en indbrudstyv huserer i byen. Tyven kalder sig JuleFanden og efterlader sig ingen tegn på indbrud. Det er, som om han kommer ind gennem skorstenen. De børn, der abonnerer på historien kan hjælpe Antboy ved at ringe og dermed være med til at redde julen. Alle der ringer til Pelle aka Antboy i løbet af december, deltager i lodtrækningen om en signeret Antboy-bog samt en original tegning fra Antboy-bøgerne, tegnet af Erik Petri.

Anderledes julekalender

’Fordi historien udfolder sig på sms, er det en sjov og anderledes måde at have julekalender på,’ siger børnebibliotekar Maria Stecher fra Helsingør Kommunes Biblioteker.
’- Jeg håber, at mange vil være med. Antboy-universet rammer lige ind i børnenes superhelte-interesse, og bøgerne om Antboy er meget efterspurgte.’

Elsket børnebogsforfatter

Det er forfatteren Kenneth Bøgh Andersen, der har skabt Antboy-bøgerne og nu også sms-julekalenderen. En del børn fra Helsingør vil allerede nikke genkendende, da de som en del af samarbejdet mellem skolerne og biblioteket har mødt ham på Biblioteket Kulturværftet her i efteråret. Kenneth Bøgh Andersen er en af tidens mest populære forfattere for store børn og unge med bøger som serien om DEN STORE DJÆVLEKRIG og ANTBOY bag sig. Kenneth Bøgh Andersen har vundet flere priser bla. Skolebibliotekarernes Børnebogspris, Blixen-Prisen og Orla Prisen tre gange.

Sådan tilmelder du dig

Tilmeld dig ved at sende en SMS med teksten Antboy til 1277. Herefter vil du hver dag i 24 dage modtage små brudstykker af historien og kan være med til at præge historien.
Julekalenderen er gratis, men koster almindelig sms-takst. Julekalenderen er blevet til i samarbejde med bibliotekerne i Danmark og Forlaget SMSpress.

 

Tilføj kommentar

Materialer: