Læsehunden Ludo
Læsehunden Ludo

Med Læsehunden Ludo på arbejde

29.11.22
Hvis du møder en hund i børnebiblioteket, tænker du måske ”hov hov, men hunde kan da slet ikke læse!”. Men Læsehunden Ludo har et særligt job at udføre på biblioteket.

Hunden Ludo har i løbet af efteråret 2022 hjulpet drengen Alexander til at blive endnu bedre til at læse. Hver onsdag i seks uger mødtes de i børnebiblioteket på Kulturværftet, til en halv times hygge og læsning sammen.
Til foråret 2023 starter et nyt barn i et forløb med Ludo.

En lyttende ven

En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse, ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier.
Læsehundene henvender sig til børn i 1. – 5. klasse, som finder det udfordrende at læse, og mangler motivation til at træne læsningen.

Foreningen Læsehunde er et frivilligt hold af mennesker og hunde, der hjælper børn med læseudfordringer. Indsatsen hører under Fonden for Socialt Ansvar.

 

Materialer